Frankrig - billedkunst - symbolisme

I opposition mod naturalismen fremstod i 1880'erne symbolismen, der i billedkunstnerisk sammenhæng også benævnes syntetisme, idet denne betegnelse henviser til den symbolistiske billedforms pointering af dekorative helhedsvirkninger. Symbolismens kunstsyn, der var påvirket af bl.a. digteren Charles Baudelaires æstetik, udfoldede sig i både digtning og billedkunst, og inden for begge kunstarter dyrkedes en udtryksform, som formidler sindstilstande og visioner snarere end fysiske iagttagelser. Blandt symbolismens vigtigste billedkunstnere var Paul Gauguin samt Maurice Denis, Pierre Bonnard og Édouard Vuillard og andre med tilknytning til gruppen Les Nabis ('Profeterne'). En af symbolismens visionære kunstnere var Odilon Redon, der i bl.a. litografiets teknik skabte en række drømmeagtige billeder; nævnes bør også den romantisk-symbolistiske maler Gustave Moreau.

En speciel forgrening af symbolismen opstod i 1880'erne med Georges Seurats og Paul Signacs neoimpressionisme, en billedstil, hvori impressionistiske og symbolistiske træk forenes i en næsten geometrisk streng form. Flere symbolister var i øvrigt inspireret af den klassicerende maler Pierre Puvis de Chavannes. Symbolisternes dyrkelse af dekorative linje- og farvestrukturer havde en parallel i art nouveau, som i 1890'ernes Europa blomstrede inden for især kunsthåndværk og arkitektur.

En vis tilknytning til art nouveau havde Henri de Toulouse-Lautrec, hvis egenart især kom til udfoldelse i den litografiske plakatkunst. Delvis påvirket af Gauguin og Les Nabis var Aristide Maillol, der i 1900-t. skabte en skulpturkunst kendetegnet ved både klassicerende og abstrakt-moderne elementer.