Færøerne - billedkunst og arkitektur

Færøerne - billedkunst og arkitektur, De første vidnesbyrd om en billedlig kultur på Færøerne stammer fra vikingetiden og består bl.a. af mindre brugsgenstande udsmykket med keltiskinspireret båndornamentik.

Middelalderens kunst kendes bedst fra den lille bygd Kirkjubøur, som dengang var Færøernes bispesæde. Her ligger ruinerne af den sikkert aldrig fuldførte, gotiske Magnuskatedral, påbegyndt ca. 1300. Af udsmykningen er bevaret bl.a. en Golgata-fremstilling på dækpladen til Sankt Magnus' relikvieskrin samt en Madonna med barnet (Føroya Fornminnissavn, Tórshavn).

På museet findes også gipsafstøbninger af 14 udskårne stolegavle fra ca. 1400, som ved renovering af Sankt Olavs Kirke i Kirkjubøur var blandt det inventar, der i 1874 blev overført til Nationalmuseet i København.

I århundrederne efter 1400 holdtes især traditionerne inden for træskærerarbejder levende. Fine eksempler er de mange folkekunstneres dekorative arbejder i 1800-tallets nye trækirker, fx i Skálavík, som bonden Tróndur á Trøð (1846-1933) udsmykkede. Fra denne periode kendes den første færøske maler, Díðrikur á Skarvanesi (1802-65), som især malede fugle.

Med en begyndende velstand i slutningen af 1800-tallet voksede interessen for malerkunsten og for at få undervisning i faget, og mange kunstnere er siden blevet uddannet især i København, men også i Norge og Island. Niels Kruse (1871-1953) og Christen Holm Isaksen (1877-1935) var sammen med Jógvan Waagstein (1879-1949) pionerer inden for landskabsmaleriet.

Samuel Joensen-Mikines, der gik på Kunstakademiet i København 1928-32, er imidlertid den egentlige foregangsmand inden for færøsk kunst. Med ham skabtes det ekspressive og fortællende billedsprog, som siden er blevet indbegrebet af færøsk kunst, og med ham vandt den færøske kunst anerkendelse også uden for landet. Mikines malede grindedrabet, han gav plads for dramaet i naturen, for virkelighedens barske vilkår og de store følelser, men han skildrede også stilfærdige motiver fra de små bygder.

William Heinesen er især kendt som forfatter, men vandt også popularitet med sine papircollager, bogillustrationer og offentlige udsmykninger; han arbejdede i lighed med grafikeren Elinborg Lützen (1919-95) ofte med myter og sagn. Uden for traditionen står bl.a. Ruth Smith (1913-58), Bergithe Johannessen (1905-95) og Hans Hansen (1920-70).

En af nyere tids mest betydningsfulde malere er Ingálvur av Reyni, som fraskriver den fortællende tradition til fordel for et tiltagende abstrakt og spontant maleri; især det heftige og farvestærke ses også hos Zacharias Heinesen og Amariel Norðoy, mens Tummas Arge (1942-78) så naturen i et nyt nærgående perspektiv.

Olivur við Neyst (f. 1953) og Torbjørn Olsen (f. 1956) har ikke blot fornyet portrætkunsten, men også været med til at give grafikken nyt liv.

Billedhuggerne Janus Kamban (1913-2009) og Fridtjof Joensen (1920-88) skabte grundlaget for en moderne billedhuggerkunst, ofte med naturalistiske hverdagsmotiver og med den færøske basalt som materiale.

Hans Pauli Olsen eksperimenterer især med menneskefiguren, og multikunstneren Tróndur Patursson (f. 1944) har bl.a. skabt udsmykninger i glas. Også Barður Jákupsson (f. 1943) er aktiv inden for flere genrer; han er desuden skribent og leder af Listasavn Føroya (Færøernes Kunstmuseum), der åbnede 1989. Ingi Joensen (f. 1953) skaber bl.a. iscenesatte fotografier.

Billedkunsten er en central og integreret del af det færøske samfund, antallet af både amatørkunstnere og professionelle er stort, der er et aktivt publikum, og der holdes mange udstillinger, især i Tórshavn og Klaksvík. Offentlige udsmykninger findes i stort tal, og mange kunstnere arbejder med fx bogillustrationer og teaterkulisser.

Siden 1948 har den færøske kunstforening hvert år omkring Sankt Olai dag (29/7) arrangeret Olavsøkuframsyningin (Olai-udstillingen) i Tórshavn, hvor mange unge kunstnere har debuteret. Det Grafiske Værksted åbnede i 1993 i den tidligere udstillingsbygning Listaskálin i Tórshavn.

Den traditionelle færøske byggestil med brug af tjæret træ, basalt, græstag og med gavlen som en vigtig del af udtrykket er videreført i megen nutidig arkitektur, fx Christianskirken i Klaksvík (1963) og i Tórshavn Nordens Hus (1983) og Færøernes Kunstmuseum (1989). Med sit meget store kobbertag er Vesturkirkjan fra 1975 et særpræget brud med traditionen.

Den færøske billedkunst var også i slutningen af 1900-tallet livskraftig. Etablerede kunstnere har videreudviklet deres stil eller motivkreds, fx Eyðun av Reyni (f. 1951), Hans Pauli Olsen samt Torbjørn Olsen (f. 1956) med hans to meget store altermalerier til kirkerne i Haldarsvík (1996) og Miðvágur (2000).

Nytænkning ses også hos tekstilkunstnere som Súsan í Jákupsstovu (f. 1946) og den finskfødte Tita Vinther (f. 1941), der i visse arbejder nærmer sig et skulpturelt udtryk.

Men vigtigere for færøsk kunstliv er det, at nye talenter er strømmet til: grafikerne Marius Olsen (f. 1963) og Karstin Olgar Lamhauge (f. 1971), malerne Anker Mortensen (f. 1961), Hansina Iversen (f. 1966), Hanni Bjartalið (f. 1968) og Øssur Johannesen (f. 1970), der også er musiker og forfatter, samt Edward Fuglø (f. 1965), der er scenograf, kostumedesigner, maler og bogillustrator.

Rannvá Pálsdóttir (f. 1975) er også kendt af et dansk publikum for sine billeder af kroppens indre liv og struktur.

Væsentlige udstillinger på Færøerne er den censurerede Forårsudstillingen, der arrangeres af billedkunstnernes forbund og afholdes i marts i Listaskálin ved kunstmuseet, Olai-udstillingen, der afholdes omkring Olai dag 29/7 samme sted, samt fra 2001 den nye Listastevna Føroya, Færøernes Kulturfestival, der afholdes i august i Nordens Hus.

Læs mere om Færøerne.