Sverige - billedkunst - 1850-2016

I svensk billedkunst opstod der omkring 1850 en stor interesse for folkelivsskildringer, bl.a. hos Per Wickenberg (1812-46) og senere hos en række malere, som havde studeret i Düsseldorf, bl.a. Bengt Nordenberg (1822-1902), Axel Nordgren (1828-88), Kilian Zoll, August Jernberg og Ferdinand Fagerlin (1825-1907).

Vildmarks- og marinemotiver skildredes med romantisk patos hos Marcus Larson, og historiske begivenheder fremstilledes stærkt koloristisk og dramatisk hos J.F. Höckert.

1870'ernes franske friluftsmaleri påvirkede bl.a. Alfred Wahlberg (1834-1906), Gustaf Rydberg (1835-1933) og C.F. Hill, som nåede frem til en selvstændig, stærkt oplevet landskabskunst. Paris gav ligeledes inspiration til billedhuggere som John Börjeson, Carl Eldh og Per Hasselberg.

I 1886 sluttede en gruppe kunstnere sig sammen i opposition mod den officielle akademiske dominans og dannede Konstnärsförbundet, bl.a. Ernst Josephson, Bruno Liljefors og Anders Zorn.

Her skete en nationalromantisk fornyelse af landskabskunsten; til kredsen hørte også Karl Nordström, prins Eugen, Carl Wilhelmson og Carl Larsson, hvoraf sidstnævnte skildrede både idyllisk hjemmeliv i lyse akvareller og svensk historie i monumentale freskoer.

I 1890'erne blev symbolismen repræsenteret ved Olof Sager-Nelson, en retning, som også Ivan Aguéli og Ivar Arosenius blev optaget af. Billedhuggeren Carl Milles forenede antik arkaisk stil med fransk realisme, og maleren Karl Isakson arbejdede i Paul Cézannes ånd.

Det moderne maleri fik sit gennembrud i 1909, hvor gruppen De unga udstillede, bl.a. Isaac Grünewald, Sigrid Hjertén, Einar Jolin og Leander Engström; næsten alle havde studeret hos Henri Matisse i Paris og dyrkede en fauvisme-inspireret, farvestærk stil. Nils von Dardel stod for en elegant naivisme, og John Sten (1879-1922) repræsenterede kubismen.

1920'erne prægedes især af en ny, klassisk realistisk saglighed, som ses hos Otte Sköld og Arvid Fougstedt, mens det abstrakte og nonfigurative repræsenteres af bl.a. Gösta Adrian-Nilsson (GAN) og Otto G. Carlsund. 1930'ernes maleri var domineret af en dramatisk kolorit, ofte med sociale emner og ekspressivt udført, således hos Ivan Ivarson, Ragnar Sandberg og Sven Erixson; Bror Hjorth stod for en naivistisk skulpturform, surrealismen dyrkedes af Halmstadgruppen.

Efter 2. Verdenskrig fik de forskellige abstrakte udtryksformer flere udøvere med bl.a. Lennart Rodhe, Olle Bonniér, Olle Baertling og Arne Jones (1914-76). I 1950'erne sås en abstrakt ekspressionisme hos Torsten Renqvist, og surrealismen blev repræsenteret af Max Walter Svanberg.

I 1960'erne fremkom en rigt varieret neodadaisme med indslag fra popkunsten, repræsenteret af bl.a. C.F. Reuterswärd, Öyvind Fahlström, Erik Dietman og Per Olof Ultvedt.

I 1970'erne fik kunsten sociale og politiske dimensioner, som det ses hos Gerhard Nordström (1925-2019), Dick Bengtsson (1936-89) og Peter Tillberg (1946-2016). En ekstrem realisme optræder hos John-e Franzén og Ola Billgren, mens den nonfigurative ekspressionisme blev repræsenteret i 1980'erne af Petter Zennström (1945-2014), Max Book og Rolf Hansson (f. 1953). Både konstruktivisme og minimalisme har spillet en stadig større rolle fra 1980'ernes slutning for bl.a. Stina Ekman (f. 1950), Truls Melin (f. 1958) og Fredrik Wretman (f. 1953) samt for billedhuggerne Takashi Naraha (1930-2019) og Pål Svensson (f. 1950).

Udviklingen i svensk kunst fulgte i 1990'erne de internationale strømninger, hvor fokus i tiltagende grad blev lagt på fotografi, video- og computerkunst. Væsentlige repræsentanter herfor er Peter Hagdahl (f. 1956), der var medstifter af CRAC (Creative Room for Art and Computing) og den første professor i de nye medier ved kunstakademiet i Stockholm, men også Ann-Sofi Sidén (f. 1962), Magnus Wallin (f. 1965) og Miriam Bäckström (f. 1967), som i Danmark bl.a. udstillede fotoserierne Dødsboer og Scenografier på Horsens Kunstmuseum i 1999, samt Annika Larsson (f. 1972), der i enkle, stærke videoinstallationer fortæller om magt og afmagt. Blandt yngre malere peger især Linn Fernström (f. 1974) fremad.

Mange af udsmykningerne i det offentlige rum har karakter af installation, fx Jan Svennungssons (f. 1961) projekt I morgon kommer något underbart att hända til Linköping universitet i 2000.

Til den nye bydel Västra hamnen i Malmø med landskabspark af Stig L. Andersson bidrog Annika Svenbro (f. 1946) og Matts Leiderstam (f. 1956) i 2001 med værker, der aktiverer beskueren, fx ved hjælp af et øje i en mur eller to specielle kikkerter.

Projektet Kulturbro, der blev etableret i 2000 i forbindelse med Øresundsbroens indvielse og herefter fortsætter hvert andet år, skabte udstillinger og arrangementer på tværs af landene, fx Waterfront, der foregik langs havnefronterne i Helsingborg og Helsingør.