Sydslavisk kunst - billedkunst og arkitektur

© AKG

Split. Kejser Diokletians såkaldte palads fra ca. 300 har domineret bybilledet siden antikken, og den gamle bydel er vokset frem inden for anlæggets mure, der således også har fungeret som bymur. De antikke levn har derfor ikke karakter af museum, men er en fungerende del af byen. Under krigen mellem kroater og serbere i 1990'erne led anlægget betydelig skade. På dette fotografi fra ca. 1900 ses Porta Ferrea, som var en af de fire antikke porte.

Sydslavisk kunst - billedkunst og arkitektur, bygnings- og billedkunst i de vestlige sydslaviske lande, dvs. Slovenien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro og Makedonien, der 1918-92 udgjorde Jugoslavien. Fra perioden før de slaviske stammers indvandring til området i slutningen af 500-t. og i 600-t. er der bevaret mange romerske bygningsværker, bl.a. amfiteatret i Pula og Diokletians palads i Split; fra oldkristen tid stammer basilikaen i Poreč på halvøen Istrien med mosaikker fra 500-t.

Arkitekturen og kunsten omkring år 1000 var i nord præget af den centraleuropæiske romanske kunst, i syd af den byzantinske kunst; berømt er rundkirken Sveti Donat fra ca. 810 i Zadar i Dalmatien og Sveta Sofija-katedralen ved Ohrid-søen i Makedonien med freskoer fra 1000-t. Fra 1200-t. kendes i Dalmatien smukke stenhuggerarbejder af billedhuggeren Radovan i Trogir og Zadar og af træskæreren Andrija Buvina i Split.

I Bosnien og Hercegovina opstod en egenartet produktion af stensteler med udsmykninger i stil med helleristninger; der er bevaret næsten 40 000 af disse stećci. Den byzantinske kunst blomstrede især i klostre og kirker i Makedonien, Serbien og Kosovo i 1100-1400-t., fx freskoerne i Sveti Kliment-kirken i Ohrid. I Bosnien findes enkelte pragtfuldt illuminerede bibelhåndskrifter, mens der i Kroatien og Slovenien eksisterer småkirker med sengotiske freskoer inspireret fra Sydtyskland og Norditalien.

I 1400- og 1500-t. blev en stor del af det sydslaviske område besat af tyrkerne, og der opførtes mange moskéer, badeanlæg og broer, bl.a. den smukke bro i Mostar fra 1566 (ødelagt 1993). Der blev dog stadig udført byzantinsk-prægede freskoer og ikoner, især i Makedonien, men de mest spændende værker findes i Dubrovnik, hvis bygninger og billedkunst viser den nære kontakt til middelalderens, renæssancens og barokkens Italien. Den kendteste arkitekt var Juraj Dalmatinac (d. 1475), og den fornemste maler Nikola Božidarević (d. 1517/18). Herudover har der udfoldet sig en varieret folkelig kunst.

Særlig 1700-t. var rigt på pragtfuldt træskærerarbejde, fx i de mange træikonostaser i Makedonien og en del af Serbien, og i 1700-1800-t. maledes der i Vojvodina ikoner på glas. 1800-t. var præget af indflydelsen fra samtidens vestlige malerkunst, mens der i 1900-t., særlig i de nordlige områder, udvikledes en naiv malestil, stærkt påvirket af folkeliv og folkekunst. På skulpturens område er kroaten Ivan Meštrović fra Split blevet internationalt kendt.