Den byzantinske billedkunst og arkitektur blev udviklet fra ca. 350 med centrum i Konstantinopel. Den første blomstringsperiode faldt i perioden fra 482-565 en senere fra 1261-1453 i Grækenland, hvor man især udviklede maleriet, i form af fresko-, ikon- og bogmaleri.
Herunder finder du links til en række artikler byzantinsk kunst.
Du finder links til de vigtigste byzantinske kirker som fx Hagia Sofia i Konstantinopel, San Vitale i Ravenna og Markuskirken i Venezia her.
Læs mere om Det byzantinske Rige her.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Det Byzantinske Rige. Johannes Døberen; ikon malet med tempera på træ og med forgyldt baggrund, Konstantinopel, ca. 1300; British Museum, London. Ikonen i den moderne betydning, et billede malet på en trætavle, var antagelig den mest udbredte kunstform i det byzantinske samfund. De foretrukne motiver var portrætter af Jesus, Maria og helgenerne, mens de fortællende scener hentedes i evangelierne og i beretningerne om helgenernes liv. Mindre ikoner som den her viste (ca. 25×20 cm) kan have tilhørt den private sfære, mens ikoner af betydeligt større format udgjorde dele af en kirkes ikonostase, den billedvæg, der skjuler det allerhelligste for menigheden.
Det Byzantinske Rige. Elfenbensrelief, udført i Konstantinopel ca. 540; British Museum, London. Dette er det største af de bevarede byzantinske elfenbensrelieffer, det måler ca. 43×14 cm. Den høje kunstneriske kvalitet antyder en tilknytning til det kejserlige hof i Konstantinopel. Relieffet har udgjort den ene halvdel af et diptychon. Over ærkeenglen, der bærer scepter og rigsæble, står: Modtag den bedende foran dig på trods af hans synder.
Det Byzantinske Rige. Grundplan af de to kirker ved klostret Hosios Lukas nær Delfi i Grækenland. Den lille kirke øverst til venstre, Theotokos fra 900-t., er et eksempel på den såkaldte kors-i-kvadrat-plan. Det indre, af form som et græsk kors, er indskrevet i et kvadrat, og kuplen over centralrummet bæres af fire søjler. I den større klosterkirke, Katholikon fra begyndelsen af 1000-t., danner nichelignende små hvælv, tromper, i centralrummets fire hjørner overgangen fra kvadratet til kuplens ottekantede basis.
Viser 3 af 3 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki