• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

byzantinsk kunst

Oprindelig forfatter PKN Seneste forfatter Redaktionen

Kirken San Vitale i Ravenna er rigt udsmykket med tidligbyzantinske mosaikker, udført i 540'erne. Billederne i koret og apsis hører til mosaikkunstens fornemste værker. Her ses et udsnit af et felt i apsis, der fremstiller kejserinde Theodora, kejser Justinian 1.s gemalinde, med sit følge. Til at gengive ansigtstræk og finere detaljer i de kostbare dragter er der anvendt mosaiksten af forskellig størrelse og glans.

Kirken San Vitale i Ravenna er rigt udsmykket med tidligbyzantinske mosaikker, udført i 540'erne. Billederne i koret og apsis hører til mosaikkunstens fornemste værker. Her ses et udsnit af et felt i apsis, der fremstiller kejserinde Theodora, kejser Justinian 1.s gemalinde, med sit følge. Til at gengive ansigtstræk og finere detaljer i de kostbare dragter er der anvendt mosaiksten af forskellig størrelse og glans.

byzantinsk kunst, blev udviklet i Det Byzantinske Rige fra ca. 350 med centrum i Konstantinopel (nuv. Istanbul). Grundlaget var både græsk, romersk og orientalsk kunst, og den første blomstringsperiode faldt under Justinian 1. (482-565) med opførelsen af en række kuppelkirker, bl.a. Hagia Sofia (Sofiakirken) i Konstantinopel og flere kirker i Ravenna, bl.a. San Vitale. Her fandtes også en fornem mosaikkunst, et af den byzantinske kunsts væsentligste udtryksmidler. Udviklingen blev afbrudt 726-843 under billedstriden og fortsatte med mosaikudsmykning af bl.a. Markuskirken i Venezia indtil korsriddernes plyndring af Konstantinopel 1204. I den sidste blomstringstid ca. 1261-1453 dyrkedes især maleriet (fresko-, ikon- og bogmaleri) med flere centre i Grækenland, bl.a. Athos.

Hovedartiklen om Det Byzantinske Rige findes her. Du finder artiklen om byzantinsk arkitektur og billedkunst her.