Byzantinsk kunst, kunst udviklet i Det Byzantinske Rige fra ca. 350 med centrum i Konstantinopel (nuv. Istanbul). Grundlaget var både græsk, romersk og orientalsk kunst, og den første blomstringsperiode faldt under Justinian 1. (482-565) med opførelsen af en række kuppelkirker, bl.a. Hagia Sofia (Sofiakirken) i Konstantinopel og flere kirker i Ravenna, bl.a. San Vitale. Her fandtes også en fornem mosaikkunst, et af den byzantinske kunsts væsentligste udtryksmidler.
Udviklingen blev afbrudt 726-843 under billedstriden og fortsatte med mosaikudsmykning af bl.a. Markuskirken i Venedig indtil korsriddernes plyndring af Konstantinopel 1204. I den sidste blomstringstid ca. 1261-1453 dyrkedes især maleriet (fresko-, ikon- og bogmaleri) med flere centre i Grækenland, bl.a. Athos.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.