Aksel Hansen: Ekko; bronze, 1888. Kongens Have i København.
Aksel Hansen, 1853-1933, dansk billedhugger. Efter læretid som træskærer og stenhugger blev han 1876-79 uddannet som modellerer på Kunstakademiet. Den klassiske tradition fra H.V. Bissen dannede grundlaget for hans udtryksform, der dog også rummer påvirkninger fra den franske naturalisme og jugendstilen, fx hovedværket Ekko fra 1888, opstillet i bl.a. Kongens Have i København. Hansen udførte en lang række offentlige arbejder, bl.a. seks giganter i Drabantsalen på Christiansborg Slot (1910-17), samt talrige portrætbuster og -statuer, fx rytterstatuen af Christian 9. i Kongens Have i Odense (1912).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki