Faktaboks

Anton Melbye
Født
1818
Død
1875

Anton Melbye. Søstykke 2. Et af fem små søstykker fra August Bournonvilles hjem. Dette udført af maleren Anton Melbye. Ifølge familietraditionen havde Bournonville modtaget billederne af kunstnerne, som tak for fribilletter til teatret

.

Anton Melbye. Foto: Budtz Müller & Co., 1868.

.

Anton Melbye, Stille aften på Københavns Red, 1847. Nivaagaards Malerisamling.

.

Anton Melbye, 1818-1875, dansk maler, bror til Fritz og Vilhelm Melbye. Anton Melbye kom i lære som skibsbygger, gik på Kunstakademiet 1838-39 og var privatelev af C.W. Eckersberg.

Melbye fik international succes som marinemaler og foretog mange sørejser, bl.a. til Marokko og Tyrkiet. Hans værker er overvejende romantiske med dramatiske lys- og vejreffekter som i Eddystone fyrtårn (1846, Statens Museum for Kunst), der tildeltes Thorvaldsens Medalje.

Dog spores også påvirkning fra Camille Corot, som Melbye mødte i Paris, hvor han boede 1847-58 og var lærer for bl.a. Camille Pissarro.

Anton Melbye lærte i slutningen af 1840'erne af Daguerre selv at optage daguerreotypier.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig