Artiklen kunne ikke vises.

Ejnar Nielsen, 1872-1956, dansk maler, uddannet på Kunstakademiet 1889-93 (blev malersvend 1892) og på Zahrtmanns Skole 1895-96.

I 1894 kom Ejnar Nielsen til Gjern i Midtjylland, hvor det bakkede landskab og menneskene blev hans inspirationskilder til bl.a. Og i hans øjne så jeg døden (1897, Statens Museum for Kunst), Den blinde pige (1896-98, Hirschsprung) og Mennesker lytter til klokkerne, som ringer dagen ned (1900, Vejen Kunstmuseum). Med disse billeder placerede han sig som en hovedskikkelse inden for symbolismen i dansk kunst. Portrætgruppe (1901, Nationalmuseum, Stockholm) står som et overgangsværk til et mere klassicistisk udtryk, som ses i Den svangre (1902-03, Göteborgs konstmuseum) og Mand og kvinde (1917-19, Statens Museum for Kunst). Kunstteoretikeren Hans Helge Madsen analyserer Ejnar Nielsen og hans forhold til Gjern i bogen Ejnar Nielsen eller Eventyret om Gjern (1974).

Centralt i Ejnar Nielsens værk står også bogillustrationer som Den gamle Mands Barn (Juleroser 1900, Vejen Kunstmuseum) og Ijobs Bog (træsnit, 1927). 1932-38 udførte Nielsen den store mosaikudsmykning under Stærekassen i København og i 1943 dekorationen i bryllupssalen på Lyngby Rådhus med blomstermotiver, der sammen med landskaber var hans foretrukne emner i den sene periode. Nielsen var professor ved Kunstakademiet 1920-30; han modtog Eckersbergs Medalje 1908 og Thorvaldsens Medalje 1913.

Læs også om Ejnar Nielsen i Dansk Biografisk Leksikon.

 

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
08/07/2011

    © Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki