Søgeteksten Fritz Syberg er blevet fremhævet i artiklen. Klik her, hvis du ønsker at fjerne søgeteksten fra artiklen.

Fritz Syberg

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Fritz Syberg. Udateret fotografi.

Fritz Syberg. Udateret fotografi.

Fritz Syberg, 1862-1939, dansk maler, gift med maleren Anna Syberg, far til Ernst Syberg og Franz Syberg. Fritz Syberg blev malersvend i Faaborg 1882, hvorefter han arbejdede hos Syrak Hansen (1833-1904) s.m. dennes søn Peter Hansen; her lærte han også Peter Hansens søster Anna at kende, som han blev gift med 1894. 1882-84 gik han bl.a. et semester på Kunstakademiet, 1885-ca. 1891 på Kunstnernes Frie Studieskoler hos Kristian Zahrtmann.

Fritz Syberg udgjorde sammen med Peter Hansen og Johannes Larsen kernen i kunstnergruppen Fynboerne. Syberg videreførte den fynske stemning fra H.A. Brendekilde og L.A. Ring, fx i Rugmark ved Svanninge (1887, Statens Museum for Kunst).

I 1890'erne malede han symbolistiske billeder som Aftenleg i Svanninge Bakker (1890, Faaborg Museum), men generelt er han beslægtet med impressionisterne. Grundlaget var naturstudiet og det maleriske: de landlige fynske omgivelser og hans familie (der kom til at tælle syv børn), som også dannede baggrund for hans illustrationer til H.C. Andersens Historien om en Moder (1895-98). Fra et ophold i Italien (Pisa) med familien 1910-13 stammer en lang række akvareller.

Fritz Syberg. Smørrebrødet, et af Danmarks bidrag til den internationale kogekunst, er elsket af alle og løftet til parnashøjde i Johs. V. Jensens hyldest (1901), som maleren Fritz Syberg har ladet sig inspirere af (1906): Nu har jeg det godt./ Der staar fire blomstrende Stykker Smørrebrød for mig./ Først spiser jeg et med Æg og Sild —/ O Anelsen om Svovlbrinte og om Jodlugt fra Havets Tangskove!/ Derpaa sætter jeg Tand i et ungt og skært Stykke med Steg,/ og her fordyber det Smagen, at jeg tier./ Rullepølsens Bouquet af Faar og af oliedryppende Maskiner, Væverier, udvider mit Velbefindende./ Osten knytter Stemningen af Forraadnelse og rygende Elskov sammen i mit Hjærte.

I den tidlige modernisme forenkledes Sybergs stil, fx Over Kærby Bakke. Vinter (1917, Statens Museum for Kunst), og elementer fra kubismen spores i Ved Morgenkaffen (1919, Aarhus Kunstmuseum). 1930'ernes dekorative strømninger gør sig gældende i de to store lærreder til H.C. Andersens Hus i Odense (1930-34).

Fritz Syberg var 1893-1914 og 1925-39 medlem af Den Frie Udstilling og udstillede 1916-17 med Grønningen; han tildeltes Thorvaldsens Medalje 1927.

Læs også om Fritz Syberg i Dansk Biografisk Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Fritz Syberg. Smørrebrødet, et af Danmarks bidrag til den internationale kogekunst, er elsket af alle og løftet til parnashøjde i Johs. V. Jensens hyldest (1901), som maleren Fritz Syberg har ladet sig inspirere af (1906): Nu har jeg det godt./ Der staar fire blomstrende Stykker Smørrebrød for mig./ Først spiser jeg et med Æg og Sild —/ O Anelsen om Svovlbrinte og om Jodlugt fra Havets Tangskove!/ Derpaa sætter jeg Tand i et ungt og skært Stykke med Steg,/ og her fordyber det Smagen, at jeg tier./ Rullepølsens Bouquet af Faar og af oliedryppende Maskiner, Væverier, udvider mit Velbefindende./ Osten knytter Stemningen af Forraadnelse og rygende Elskov sammen i mit Hjærte.

Viser 2 af 2 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
07/12/2013
PKN
18/11/2013
Redaktionen
27/05/2009
Ekspert
EFabr
Oprindelig forfatter
ClSte
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki