Faktaboks

H.A. Brendekilde

Hans Andersen Brendekilde

Født
7. april 1857, Brændekilde
Død
30. marts 1942, Jyllinge
Udslidt, 1889
H.A. Brendekilde. Udslidt, 1889.
Af /Fyns Kunstmuseum.

H.A. Brendekilde. En landevej, 1893. Olie på lærred.

/Statens Museum for Kunst.

H.A. Brendekilde var en dansk maler. Han hed oprindelig Hans Andersen, men tog navn efter sin fødeby Brændekilde på Fyn i 1884.

H.A. Brendekilde var uddannet stenhugger. Han gik på Kunstakademiet 1877-1781, hvor han mødte L.A. Ring, som han malede sammen med på Fyn i begyndelsen af 1880'erne.

Brendekildes motiver og formsprog

H.A. Brendekilde fandt sin motivverden i landsbymiljøerne blandt landbobefolkningens laveststillede, fx Akssamlere, Raagelunde (1883, Fyns Kunstmuseum), og han skildrede dem i et koloristisk raffineret formsprog. En dramatisk og socialt engageret tone anslås i Udslidt (1889, Fyns Kunstmuseum), men efterhånden blev det mere religiøse islæt, der karakteriserede Brendekildes værker, fx En landevej (1893, Statens Museum for Kunst).

Efter århundredskiftet slog hans produktion over i den rutineprægede og harmløse landsbyidyl med stokroser og stråtage.

H.A. Brendekilde arbejdede også med keramik, bl.a. for Kähler i Næstved. Han modtog i 1893 Eckersbergs Medalje.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig