• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Harald Slott-Møller

Oprindelig forfatter ClSte Seneste forfatter Redaktionen

Harald Slott-Møller: Sankt Hans Aften ved Vejle Fjord; maleri, 1904. Vejle Kunstmuseum. Maleren har brugt et moderne, monumentalt formsprog med store, forenklede billedflader. Maleriet er opdelt i en materiel del, markeret ved stoleryggen tv., og en åndelig del på den anden side af vandet med et lysglimt som fikspunkt. Med inspiration fra romantikken formidler den rygvendte kvinde og den lyse sommernat den åndelighed, som Slott-Møller efterstræbte i sin kunst.

Harald Slott-Møller: Sankt Hans Aften ved Vejle Fjord; maleri, 1904. Vejle Kunstmuseum. Maleren har brugt et moderne, monumentalt formsprog med store, forenklede billedflader. Maleriet er opdelt i en materiel del, markeret ved stoleryggen tv., og en åndelig del på den anden side af vandet med et lysglimt som fikspunkt. Med inspiration fra romantikken formidler den rygvendte kvinde og den lyse sommernat den åndelighed, som Slott-Møller efterstræbte i sin kunst.

Harald Slott-Møller, 1864-1937, dansk maler, uddannet på Kunstakademiet 1881-83 og på Kunstnernes Frie Studieskoler hos P.S. Krøyer 1883-86; g.m. Agnes Slott-Møller 1888.

Med bl.a. maleriet Fattigfolk. I dødens venteværelse (1888, Statens Museum for Kunst) var Harald Slott-Møller en fremtrædende repræsentant for realismen.

Men under sin bryllupsrejse 1888-89 til Tyskland, Italien og Paris blev han påvirket af middelalderkunst, jugendstil og symbolisme, fx portrættet af Anne Marie Carl Nielsen (1890, Carl Nielsen-Museet, Odense), hvor håret er udskåret og forgyldt, og Dansk landskab (1891, blandingsteknik, deponeret på Statens Museum for Kunst), hvor rammen inddrages i kunstværket.

Slott-Møller var 1891 stiftende medlem af Den Frie Udstilling, men forlod den i 1900, da modernistiske strømninger begyndte at gøre sig gældende.

Efter Slott-Møllers opfattelse skulle kunsten, etisk og æstetisk, være bindeleddet mellem det åndelige og dagliglivet, og kunsthåndværket står centralt i hans produktion; bl.a. var han 1902-06 kunstnerisk leder af fajancefabrikken Aluminia.

Harald Slott-Møller: Dobbeltportræt af Amalie og Erik Skram; maleri, 1895.

Harald Slott-Møller: Dobbeltportræt af Amalie og Erik Skram; maleri, 1895.

Harald Slott-Møller var nationalpolitisk aktiv. For Grænseforeningen tegnede han sammen med hustruen Dybbølmærket (1920), ligesom han senere portrætterede 12 fremtrædende sønderjyder med tilknytning til Flensborg-bevægelsen (Flensborghus, Flensborg).

Harald Slott-Møller har formuleret sit kunstsyn i bogen Kunstens Kilder (1917) og i avisartikler, bl.a. under "Bondemalerstriden" i 1907 (se Fynboerne).