Marie Krøyer

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Marie Krøyer, født Triepcke, 11.6.1867-25.5.1940, dansk maler. Marie Krøyer var elev af Carl Thomsen og P.S. Krøyer samt i Paris 1888-89 af bl.a. Puvis de Chavannes. Efter et ophold i Tyskland i 1886 malede hun Landskab med rødkalket gård (1887, privateje), en for tiden dristig, moderne komposition i pastose farveflader.

Da Marie Triepcke i 1889 blev gift med P.S. Krøyer, lykkedes det hende ikke at forene rollen som kunstnerhustru og mor med en selvstændig karriere som maler. I tidens ånd helligede hun sig derefter kunsthåndværket og udførte bl.a. et stuemøblement dekoreret med stiliserede blomster i pyrografi (1898/99, Nationalmuseet, deponeret på Statens Museum for Kunst) til Krøyers hus i Skagen.

I 1905 blev Marie Krøyer separeret fra sin mand. Fra 1911 forestod hun planer og indretning af Alfvéngården i Tällberg i Sverige for komponisten Hugo Alfvén, som hun var gift med 1912-36.

Som en af sin tids beundrede skønheder, der aldrig fik udlevet sin kunstnerdrøm, men var klemt mellem en psykisk ustabil maler og en musikalsk erotiker har Marie Krøyer beskæftiget de seneste årtiers kunst- og kvindeforskning. Hun har lagt navn til Bille Augusts biografiske film Marie Krøyer (2012), hvor Birgitte Hjort Sørensen spiller titelrollen. 

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Marie Krøyer. Foto:R. Gaudenzis Eftf. Det Kongelige Bibliotek.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
27/09/2012
keuner
21/09/2012
Redaktionen
01/12/2011
Ekspert
EFabr
Oprindelig forfatter
ClSte
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki