Marie Luplau var en dansk maler. Marie Luplau videreførte landskabsmaleriet i traditionen fra P.C. Skovgaard og sin første lærer, Vilhelm Kyhn.
Ved studier i München i 1875-1876, i Paris i 1882-1884 og Bretagne optog hun træk fra realismen, impressionismen og symbolismen. Trods afslag på ansøgning om optagelse i 1874 på Kunstakademiet, der var lukket for kvinder, blev hendes arbejder antaget til Charlottenborgudstillingen fra 1878 til 1926. Hun drev en kunstskole for kvinder ca. 1878-1913 sammen med Emilie Mundt.
Marie Luplau var datter af Line Luplau, som hun har skildret i maleriet Fra kvindevalgretskampens første dage (1891-1897, Folketinget).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.