Niels Larsen Stevns

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Niels Larsen Stevns. Fotografi fra 1939.

Niels Larsen Stevns. Fotografi fra 1939.

Niels Larsen Stevns, 1864-1941, dansk maler og billedhugger. Udlært som malersvend gik han på bl.a. Kunstakademiet 1886-87 og 1892-94 og Zahrtmanns skole 1888-97. 1895-1906 og 1912-13 assisterede Larsen Stevns Joakim Skovgaard ved dekorationen af Viborg Domkirke i en moderne, forenklet stil baseret på tidlig kristen og byzantinsk kunst. I sin videre stræben mod modernismen lod han sig også inspirere af græsk arkaisk kunst og af van Gogh og Cézanne. Solidt funderet i sin grundtvigianske tro brugte Larsen Stevns det modernistiske formsprog til at male religiøse billeder med almenmenneskelig, eksistentiel appel som Kristus og Zakæus (1913, Randers Kunstmuseum) og altertavlen Kristus og Nikodemus (1918) i Vrensted Kirke SV for Hjørring. 1931-32 dekorerede Larsen Stevns rotunden ved H.C. Andersens Hus i Odense med freskoer fra Mit Livs Eventyr og 1934-36 Centralbiblioteket i Hjørring (det senere Hjørring Kunstmuseum) med motiver fra Vendsyssels historie. I hans sidste fresko, Den barmhjertige samaritan (1938) i Helligåndshuset i Slagelse, er farverne, det dekorative og det konstruktive i så ideel balance, at de bliver vigtigere end emnet. Således havde Larsen Stevns længe tenderet mod det abstrakte, fx med Have. Regnvejr. Dyreborg (1933, privateje) og Pilehegn ved Borup (1935, Statens Museum for Kunst). I 1941 malede han det ultimative Skov ved Bagsværd Sø (Statens Museum for Kunst). Larsen Stevns udførte foruden flere karakteristiske selvportrætter også mindesmærker, gravmæler og talrige akvareller, bl.a. som illustration til H.C. Andersens Mit Livs Eventyr (1937, udg. 1943). Han udstillede som medlem af Den Frie Udstilling fra 1905 og modtog Thorvaldsens Medalje i 1933.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

© Dette billede må du ...

Niels Larsen Stevns. Fotografi fra 1939.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/07/2011
Ekspert
EFabr
Oprindelig forfatter
PKN
31/01/2009
Læs mere om Niels Larsen Stevns
Niels Larsen Stevns
 9.7.1864-27.9.1941, maler. Født i Gevnø ved Store H ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki