Artiklen kunne ikke vises.

Indholdsfortegnelse

Kristian Zahrtmann i sit atelier.

Kristian Zahrtmann i sit atelier.

Kristian Zahrtmann, Peder Henrik Kristian Zahrtmann, 31.3.1843-22.6.1917, dansk maler. Zahrtmann blev født og voksede op på Bornholm, blev student fra Sorø Akademi 1862 og tog filosofikum 1863. Han gik 1864-68 på Kunstakademiet, hvor især Adolph Kittendorff og Wilhelm Marstrand fik betydning for ham. Allerede i 1868 blev hans interesse for Leonora Christina vakt, og efter udgivelsen i 1869 af Jammers Minde blev hendes ulykkelige skæbne en livslang inspirationskilde for ham. I 1871 vandt han Den Neuhausenske Præmie for det første motiv herfra, Leonora Christina i fængslet (Statens Museum for Kunst); modellen til kongedatteren fandt han her som i flere senere billeder i sin mor, som han livet igennem var stærkt knyttet til. I 1873 modtog han Akademiets lille guldmedalje for Job og hans venner (Vejle Kunstmuseum), et motiv, han senere tog op i et farvestærkt, symbolistisk præget maleri (1886-87, Statens Museum for Kunst). Zahrtmanns første rejse, 1875-78, gik til Italien. På den næste kom han i 1883 til Cività d'Antino i Abruzzerne, hvor han frem til 1911 tilbragte 17 somre, ofte med venner og elever. Zahrtmanns idealisme førte til modstand mod Kunstakademiet og tilslutning til Den Frie Udstilling, som han var medlem af fra oprettelsen i 1891, samt frem for alt til, at han blev en engageret lærer ved Kunstnernes Frie Studieskoler 1885-1908. Undervisningen på Zahrtmanns Skole var præget af dristige farveeksperimenter, og i modsætning til tidens valørmaleri blev lys og skygge gengivet ved komplementære farver. Fra Zahrtmanns skole udgik bl.a. Fynboerne og de fleste af malerne bag det moderne maleris gennembrud.

Zahrtmann understøttede indholdet i sine værker med koloristiske midler. Han indlevede sig med hele sin sjæl i sit motiv og blev herved en sjælden fortolker af historiens og Bibelens stærke personligheder. Italiens lys og farver blev en anden vigtig motivkreds, som det ses i fx Havnen ved Portofino (1900, Fyns Kunstmuseum), og også de italienske modeller skildrede han med ægte indlevelse. Hans farveentusiasme kulminerede i de sidste år i nogle særdeles stærke selvportrætter. Zahrtmanns inciterende personlighed kom også til udtryk i breve og mindre skrifter, samlet og udgivet i 1919 af vennen F. Hendriksen i En Mindebog.

Læs også om Kristian Zahrtmann i Dansk Biografisk Leksikon.

 

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
27/05/2009

    © Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki