P.S. Krøyer

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

P.S. Krøyer. Skagens jægere; maleri, 1898. ARoS Aarhus Kunstmuseum. I gruppen af mænd, der hviler ud efter jagten en tidlig morgen, ses yderst th. Krøyer selv (liggende) og Michael Ancher, yderst tv. hotelejer Degn Brøndum og arkitekten Ulrik Plesner.

P.S. Krøyer, Peder Severin (Søren) Krøyer, 23.7.1851-21.11.1909, dansk maler. Peder Severin Krøyer var født i Stavanger i Norge, men voksede op i Danmark hos zoologen Henrik Krøyer, der var gift med moderens søster; hun adopterede i 1872 Krøyer, der først fik dansk indfødsret i 1889.

I København blev Krøyer uddannet på Teknisk Institut 1861-64 og på Kunstakademiet 1864-70 af Wilhelm Marstrand og Frederik Vermehren. I Vermehrens fodspor malede han 1873-77 i Hornbæk i Nordsjælland, fx Morgen ved Hornbæk, fiskerne kommer i land (1875, Hirschsprung), hvis lysende, pastelagtige farver minder om Johan Barthold Jongkind og Eugène Boudin, og Smedien i Hornbæk (1875, Hirschsprung) med Rembrandtsk clairobscur.

I perioden 1877-81 rejste Krøyer, bl.a. støttet af mæcenen Heinrich Hirschsprung, i Holland, Belgien, Frankrig, Spanien og Italien, hvor han fik kendskab til såvel de store, gamle mestre som de nye strømninger, herunder impressionismen.

Skagen. P.S. Krøyer, Sommerdag ved Skagens Sønderstrand; maleri, 1884. Hirschsprung.

1877-79 var han elev på Léon Bonnats malerskole i Paris og lærte her en mere moderne farveteknik, en bredere, skitseagtig penselføring, som det ses i selvportrættet fra 1879 (Skagens Museum). Under indflydelse af Émile Zola og Georg Brandes' teorier synliggjorde han arbejdernes univers, hvorved han forargede samtiden, især med Italienske landsbyhattemagere (1880, Hirschsprung), der dog tildeltes Thorvaldsens Medalje, som ikke havde været uddelt i flere år.

Et gennemgående tema i Peder Severin Krøyers kunst er bordscenerne, hvor bordet perspektivisk skyder sig ind i billedet og giver en stærk rumlig illusion. Bordopdækningernes stilleben og de deltagendes ansigter og klædedragt skaber en karakteristisk stemning af liv og samhørighed som i Kunstnerfrokost i Cernay-la-Ville (1879, Skagens Museum) og Hip, Hip, Hurra! (1884-88, Göteborgs konstmuseum).

Krøyer kom første gang til Skagen i 1882. Han blev et levende og inspirerende midtpunkt i Skagensmalernes kreds, fik hus i 1894, boede og malede her om sommeren og døde på Skagen i 1909. Lyset på Skagen blev legendarisk. Og lys i maleriet var netop, hvad Émile Zola, naturalismens teoretiker, fordrede i en personlig gengivelse af naturen udført i en moderne teknik.

P.S. Krøyer fotograferet af Vald. Poulsen.

P.S. Krøyer fotograferet af Vald. Poulsen.

At Krøyer mestrede dette ideal viste han fx med Kunstnere på Skagens Sønderstrand (1882, Skagens Museum) og Sommerdag ved Skagens Sønderstrand (1884, Hirschsprung). Samtidig var Krøyers maleri et livslangt eksperiment med selve teknikken.

I købmandens bod, når der ikke fiskes (1882, Hirschsprung) er stadig naturalistisk, men Fiskere på Skagens strand, sildig sommeraften (1883, Statens Museum for Kunst) indeholder allerede den nyromantiske blå time-stemning, som kulminerede i Sommeraften ved Skagen, kunstnerens hustru med hund (1892, Glyptoteket, deponeret på Skagens Museum), et portræt af maleren Marie Krøyer, som han var blevet gift med 1889.

Den dekorative, slyngede linjeføring og den stemningsfulde, blå enhedstone, der ses i fx det store Sommeraften ved Skagen Sønderstrand (1893, Skagens Museum) med Marie Krøyer og Anna Ancher gående i vandkanten, antyder et indhold ud over det rent beskrivende, en romantisk samhørighed mellem de levende væsener og naturen, kunstnerens eget univers i en idealiseret nordisk sommernat.

Herefter tangerede Krøyers blå billeder det trivielle, og det var da også den impressionistiske teknik, han videreudviklede i Roser (1893, doneret til Skagens Museum i 2008), Skagens jægere (1898, Aarhus Kunstmuseum), hvortil han brugte egne fotografier som forlæg, og Holger Drachmann i Skagens plantage (1902, Hirschsprung) .

Karl Adolph Gjellerup. Pastel af P.S. Krøyer fra 1884. Året efter gjorde han op med Georg Brandes og Det Moderne Gennembrud, som han tidligere havde støttet. Senere lod han sig inspirere af indisk buddhisme.

Også i Krøyers portrætmaleri forenes den store tradition med den tidstypiske fordring, fx i portrætterne af Ferdinand Meldahl (1882, Statens Museum for Kunst), Pauline Drucker (1882, privateje) og Julie Hegel (1884, privateje), mens gruppeportrætterne af prominente mænd indskriver sig i traditionen fra Rembrandt og Frans Hals.

Kun en mester som Krøyer var i stand til at puste liv i disse megalomane opstillinger af sortklædte herrer som fx Et møde i Videnskabernes Selskab (1895-97, Videnskabernes Selskab). Han udførte tillige flere portrætbuster.

Fra århundredskiftet kæmpede Krøyer med sygdom og personlige sorger. Han var flere gange indlagt på sindssygehospital, og i 1905 blev han separeret fra Marie Krøyer, der forlod ham til fordel for den svenske komponist Hugo Alfvén. Dog lykkedes det ham i 1906 at færdiggøre det store Sankt Hansblus på Skagens strand (Skagens Museum), en slags livsfrise med ilden i centrum, hvor malerens lille datter Vibeke viser ind i billedet med Anna og Michael Ancher, Holger Drachmann, Laurits Tuxen, Marie Krøyer og Hugo Alfvén.

Peder Severin Krøyer belønnedes med mange udenlandske medaljer, bl.a. både Grand Prix og guldmedalje i Paris 1900, sidstnævnte som grafiker. Han udstillede på Charlottenborg fra 1871 og fra 1891 sideløbende på Den Frie Udstilling, var medlem af Akademiraadet 1877-1909 og underviste på Kunstnernes Frie Studieskoler 1882-1902, bl.a. kommende symbolister som Jens Ferdinand Willumsen, Vilhelm Hammershøi, Agnes og Harald Slott-Møller.

Læs også om P.S. Krøyer i Dansk Biografisk Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

© Dette billede må du ...

P.S. Krøyer. Skagens jægere; maleri, 1898. ARoS Aarhus Kunstmuseum. I gruppen af mænd, der hviler ud efter jagten en tidlig morgen, ses yderst th. Krøyer selv (liggende) og Michael Ancher, yderst tv. hotelejer Degn Brøndum og arkitekten Ulrik Plesner.

© Dette billede må du ...

P.S. Krøyer fotograferet af Vald. Poulsen.

© Dette billede må du ...

P.S. Krøyer. Laurits Tuxen udførte i 1907 denne bronzestatue af malerne Michael Ancher og P.S. Krøyer (th.) ved indgangen til Skagens Museum. Tuxen var bedst kendt som maler, boede selv i Skagen og var blandt stifterne af Skagens Museum.

© Dette billede må du ...

P.S. Krøyer. Buste af zoologen J.C. Schiødte, 1883. Schiødte var kollega til Krøyers plejefar, Henrik Krøyer.

Viser 4 af 4 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
15/12/2014
Grete Larsen
23/11/2009
Redaktionen
21/11/2009
Ekspert
EFabr
Oprindelig forfatter
ClSte
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki