Poul S. Christiansen

Poul S. Christiansen, Poul Simon Christiansen, 1855-1933, dansk maler. Poul S. Christiansen var møllebygger og havde påbegyndt en læreruddannelse, før han blev elev på Zahrtmanns Skole 1885-90.

Han rejste ofte i Italien og opholdt sig med Zahrtmann i Cività d'Antino. Trods forskel i kunstsyn regnes Poul S. Christiansen blandt Fynboerne, der betragtede ham som en af deres og gav ham plads på Faaborg Museum.

Med sin ideale stræben og sans for dramatisk, følelsesfuld virkning malede han i monumental form og stærkt lysende farver en række store historiebilleder med motiv fra Bibelen, mytologien, historien og Dantes Den Guddommelige Komedie, således Dante og Beatrice i paradiset (1893, Statens Museum for Kunst) og Knud den Store ved Havet (1900/08, Faaborg Museum).

Landskabsmalerierne, der præges af lokal stilhed eller store kosmiske syn, fornyede guldaldertraditionen, og portrætterne viser stor respekt og psykologisk sans, især billedet af vennen, Maleren Niels Larsen Stevns (1911, Statens Museum for Kunst). Han var fra 1895 medlem af Den Frie Udstilling og modtog i 1923 Thorvaldsens Medalje.

Grafikken udgør en lille, men vigtig del af Poul S. Christiansens værk; den består udelukkende af raderinger med bl.a. portrætter og landskaber som motiver. Som grafiker var Poul S. Christiansen autodidakt, og hans arbejder bærer ofte præg af manglende teknisk formåen. Men han mestrede det spil mellem lys og mørke, der er så vitalt for det grafiske tryk.