Faktaboks

Rudolph Tegner

Rudolph Christopher Puggaard Tegner

Født
12. juli 1873
Død
5. juni 1950
Herakles og Hydraen
Herakles og Hydraen (1918-1919, bronze 1932), statue af Rudolph Tegner på Rudolph Tegner Museum og Statuepark.
Herakles og Hydraen
Af /Ritzau Scanpix.
De tørstige børn, statue af Rudolph Tegner
De tørstige børn, statue af Rudolph Tegner på Rudolph Tegner Museum og Statuepark.

Rudolph Tegner var en dansk billedhugger.

Efter uddannelse på Kunstakademiet fra 1890 til 1893 boede Tegner i Paris til 1897. Her blev han især optaget af symbolismen, men også af bl.a. Rodin og Michelangelo.

Rudolph Tegner havde en forkærlighed for de store formater og skabte en række symbolmættede grupper og statuer i et voldsomt og dramatisk formsprog, fx Frigjort (gips, 1901), Finsenmonumentet Mod lyset (opstillet i bronze 1909 foran Rigshospitalet i København), og i Helsingør Danserindebrønden (1910, bronze 1912) og Herakles og hydraen (1918-1919, bronze 1932).

Rudolph Tegner ydede betydelige bidrag til den danske symbolisme, men blev i samtiden udsat for en del kritik, og fra 1926 til 1940 boede han i Frankrig. De fleste af hans værker, heriblandt en lang række malerier fra hans senere år, findes i Rudolph Tegners Museum og Statuepark i Nordsjælland, som han i 1937-1938 lod opføre for egen regning. Her er han også begravet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig