Vilhelm Bissen var en dansk billedhugger. Han blev uddannet hos sin far, H.V. Bissen, og på Kunstakademiet i 1853-1857; desuden i Rom i 1857-1863 og i 1866-1867 i Carrara, hvor han studerede marmorteknik. Vilhelm Bissen overtog i 1868 sin fars værksted og fuldførte flere af hans store projekter, fx Frederik 7.s rytterstatue foran Christiansborg Slot (1873).
Selv udførte han flere portrætstatuer, især i København: Grundtvig ved Marmorkirken, Christian 4. ved Nyboder, Caroline Amalie i Kongens Have og Absalon på facaden af rådhuset. Blandt hans mange dyreskulpturer er hejrerne til Storkespringvandet på Amagertorv (1894).
Vilhelm Bissen tog udgangspunkt i den klassiske tradition fra Thorvaldsen, men efter et ophold i Paris omkring 1880 blev han påvirket af naturalismen, som det ses i statuen En Dame (1893, Statens Museum for Kunst).
Med rytterstatuen af Absalon på Højbro Plads i København (1902) brød han traditionen med nyromantisk udtryksfuldhed. Vilhelm Bissen fik stor indflydelse gennem sin lærergerning og ved sine mange tillidshverv. Han var professor ved Kunstakademiet i årene 1889-1908 og dets direktør fra 1902-1905 og 1906-1908.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.