• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vilhelm Hammershøi

Oprindelige forfattere FTF og MeHa Seneste forfatter Redaktionen

 Vilhelm Hammershøis Støvkornenes dans i solstrålerne kom i 2006 på Kulturministeriets kanon for billedkunst.

Vilhelm Hammershøis Støvkornenes dans i solstrålerne kom i 2006 på Kulturministeriets kanon for billedkunst.

Vilhelm Hammershøi, 15.5.1864-13.2.1916, dansk maler. Vilhelm Hammershøi gik på Kunstakademiet 1879-84 og sideløbende dermed fra 1883 på Kunstnernes Frie Studieskoler hos P.S. Krøyer.

Vilhelm Hammershøi debuterede i 1885 på Charlottenborgs Forårsudstilling med et konkurrencearbejde til Den Neuhausenske Præmie, Portræt af en ung pige (Hirschsprung). Billedets nyskabende træk vakte opsigt i progressive kunstnerkredse, men Hammershøi fik ikke præmien, og det udløste voldsomme protester fra sympatiserende kolleger.

I 1888 blev hans Ung pige, der syr (1887, Ordrupgaardsamlingen) afvist af Charlottenborgs censorer; det vistes i stedet på en protestudstilling af kasserede billeder. I 1890 gentog situationen sig, og denne afvisning blev den ydre anledning til, at maleren Johan Rohde i 1891 tog initiativ til oprettelsen af Den Frie Udstilling, der blev det alternative udstillingsforum for 1890'ernes overvejende symbolistiske avantgardekunst, og hvor Hammershøi udstillede til sin død.

Vilhelm Hammershøi har først og fremmest malet interiørbilleder, både med og uden menneskefigurer. Han har også udført portrætter, landskaber og arkitekturbilleder samt enkelte figurbilleder med historiske eller mytologiske emner.

Overalt kendetegnes hans billedudformning af en stram komposition, opbygget gennem strengt disciplinerede linjestrukturer forbundet med en påfaldende asketisk kolorit. Denne beherskes af en uendelig sart og righoldig gråtoneskala, der stemmes blidt sammen med jordfarver eller modtager lette toninger af kolde eller varme spektralfarver.

Vilhelm Hammershøi: Interiør med ung læsende mand. 1898. Den Hirschsprungske Samling.

Vilhelm Hammershøi: Interiør med ung læsende mand. 1898. Den Hirschsprungske Samling.

Med disse virkemidler lykkedes det Hammershøi ikke mindst i sine interiørbilleder at åbne nye metafysiske og eksistentielle udtryksmuligheder, og de bliver dermed også til fremstillinger af mentale erfaringsrum, dvs. sindbilleder, der afspejler en foruroligende sjælelig tilstand. Karakteristiske eksempler er Støvkornenes dans i solstrålerne (1900, Ordrupgaardsamlingen; maleriet er optaget i Kulturkanon) og Åbne døre (1905, Davids Samling, deponeret på Hirschsprung).

Disse stuer er kunstnerens eget hjem på Christianshavn og udtrykker den fremmedfølelse og melankoli, som prægede hans personlige livsopfattelse. Selv ikke et andet menneskes tilstedeværelse ændrer situationen, fx — som i flere af hans billeder — en rygvendt kvindeskikkelse (hustruen Ida) i Interiør med ung kvinde set fra ryggen (ca. 1903-04, Randers Kunstmuseum).

Utilnærmelighed karakteriserer også Hammershøis en face-fremstillinger af hustruen, fx portrættet fra 1907 på Statens Museum for Kunst, og gruppebilledet Fem portrætter (1901-02, Thielska galleriet, Stockholm). Blandt andre værker er den enkeltstående mytologiske scene Artemis (1893-94, Statens Museum for Kunst).

Selvom Vilhelm Hammershøis kunst er uden egentlige forbilleder, har den træk fælles med bl.a. Jan Vermeer van Delfts, Eugène Carrières og James McNeill Whistlers udtryksform. Hammershøi opnåede tidligt en vis international anerkendelse, som er styrket væsentligt i slutningen af 1900-t.; derimod tog det længere tid, før han fandt påskønnelse i Danmark.

Dog fik hans kunst umiddelbart inspirerende betydning for bl.a. hans bror Svend Hammershøi og hans svoger Peter Ilsted. I dag betragtes han som en af periodens betydeligste danske kunstnere.

Læs også om Vilhelm Hammershøi i Dansk Biografisk Leksikon.