Faktaboks

Albert Naur
Født
13. oktober 1889, København
Død
2. februar 1973, Hellerup

Albert Naur var en dansk maler, som malede i en ekspressiv, kubistisk præget udtryksform inspireret af fransk kunst, fx Zeus og Danaë (1914, Aarhus Kunstmuseum). Han var far til datalogen Peter Naur.

Bortset fra studieophold i Paris 1912-1913 og 1913-1914 var Albert Naur autodidakt med debut på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1912.

Senere værker, især landskaber, portrætter og blomsterbilleder, viser et mere bredt anlagt, naturalistisk formsprog. Albert Naur var medstifter af Grønningen i 1915, og han udsmykkede bryllupssalen i Aarhus Rådhus (1943).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig