Faktaboks

Anne Marie Telmányi
Født
4. marts 1893, København
Død
17. april 1983, Hørsholm

Anne Marie Telmányi var en dansk maler, datter af Anne Marie og Carl Nielsen. I perioden 1918-1936 var hun gift med Emil Telmányi.

Hun blev uddannet på bl.a. Kunstakademiet 1909-1910 og 1912-1916 og af Othon Friesz og Fernand Léger i Paris 1926. Hun malede landskaber fra bl.a. Skejten på Lolland og talrige portrætter, fx af faderen (1922, Frederiksborg) og moderen (1942, Charlottenborg), samt figurbilleder i en moderne, forenklet naturalisme, der især bæres af farver og stemning.

Hun fik inspiration fra antikken til fire freskoer i Musikkonservatoriets vestibule (1933-1941).

I 1983 oprettedes Anne Marie Telmányis Fond til støtte for kvindelige billedkunstnere over 40 år.

Læs mere i Dansk Kvindebiografisk Leksikon

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig