Søgeteksten asger jorn er blevet fremhævet i artiklen. Klik her, hvis du ønsker at fjerne søgeteksten fra artiklen.

Asger Jorn

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Cobra. Asger Jorn, portræt.

Cobra. Asger Jorn, portræt.

Asger Jorn, 3.3.1914-1.5.1973, egl. Asger Oluf Jørgensen (navneforandring i 1945), dansk billedkunstner og forfatter; bror til Jørgen Nash.

Asger Jorn blev uddannet som lærer i Silkeborg 1930-35, men besluttede sig til at blive maler og rejste 1936 til Paris og blev elev på L'Académie contemporaine, ledet af Fernand Léger. Gennem ham fik Jorn ansættelse hos Le Corbusier som medhjælper ved opførelsen af en pavillon til verdensudstillingen i Paris 1937, ligesom han for Léger var med til at udføre et monumentalarbejde til udstillingen.

Asger Jorn underkastede sig Légers krav om en streng kunstnerisk disciplin, der forudsatte, at et billedes motiv først var gennemarbejdet som tegning, inden det blev realiseret. Efter næsten et års ophold vendte Jorn tilbage til København og søgte i vintermånederne ind på Kunstakademiets malerskole hos Aksel Jørgensen. Indtil krigens udbrud i 1939 opholdt han sig skiftevis i Danmark og Frankrig, hvor han modtog stærke indtryk fra den gren af surrealismen, som Jean Arp, Joan Miró og Max Ernst tilhørte.

Kort efter besættelsen af Danmark i 1940 tog Jorn sammen med jævnaldrende fra kunstnergruppen Linien, bl.a. Ejler Bille, Egill Jacobsen og Carl-Henning Pedersen, initiativ til at udgive kunst- og kulturtidsskriftet Helhesten (1941-44). Gruppen udviklede en fælles malerisk opfattelse, præget af frigørelse af farven i forhold til tegning og komposition, og et billedsprog, hvori masker, fugle og enkle symboler udtrykte den enkeltes følelsesliv. De fleste af Helhestens kunstnere samledes i udstillingsgruppen Høstudstillingen.

Det stod tidligt Jorn klart, at der var sket en særlig udvikling i dansk kunst under besættelsens isolation, og efter maj 1945 søgte han at præsentere denne spontan-abstrakte kunst i Skandinavien og tillige, men uden held, i Europa og USA. I 1946 vendte han tilbage til Paris og traf her den hollandske maler Constant, og han opmuntrede ham og hans fæller Karel Appel og Corneille til at skabe et blad som Helhesten. Jorn, den hollandske gruppe og den belgiske forfatter Christian Dotremont forenede sig i november 1948 i den internationale gruppering Cobra, der bl.a. udgav et tidsskrift på skift i Danmark, Holland og Tyskland og stod for flere større udstillinger.

Jorn var sammen med Dotremont den drivende kraft i Cobra. Hans eget maleri gennemløb i 1940'erne en udvikling fra et lyrisk-romantisk udtryk, præget af dansk koloristisk tradition fra Edvard Weie og William Scharff og af erotisk-symbolske figurer, hen imod en mørkstemt, ekspressiv fase. I serien Krigsvisioner fra 1950 skildrede han med Ørnens ret (Nordjyllands Kunstmuseum) som hovedværket sin angst for en altødelæggende verdenskrig, samtidig med at han skabte metaforer for sin egen indre uro.

I 1950 rejste Jorn til Paris, men måtte året efter vende tilbage, nedbrudt af tuberkulose og underernæring, og blev indlagt på tuberkulosesanatoriet i Silkeborg. Her skrev han en bog om æstetik, Held og Hasard (1952, revideret og udvidet 1963), som han illustrerede med små farvede linoleumssnit. Bogen opsummerede tidligere års beskæftigelse med filosofiske, æstetiske og kulturkritiske idéer, der havde resulteret i flere omfattende, uudgivne manuskripter.

På sanatoriet påbegyndte han en "årstidsserie" med store kompositioner, måske beregnet til sanatoriets spisesal. Man ønskede imidlertid ikke at modtage tilbuddet, og i stedet realiserede Jorn tre store billeder, to fra serien Af den stumme myte (1951-53) samt Livshjulet (1953), som han skænkede Silkeborg Bibliotek. Hos lokale pottemagere i Sorring udførte han over 200 keramiske arbejder, hvoraf Silkeborg Museum erhvervede en serie. I taknemmelighed herover lovede Jorn at skænke egne og andres arbejder til museet.

I 1953 forlod Asger Jorn Danmark og bosatte sig først i Schweiz, 1954 i Albisola i Norditalien og 1955 i Paris. Trods yderst vanskelige økonomiske forhold deltog han ivrigt i dannelsen af avantgardegrupper og -tidsskrifter, der fulgte mønstret fra Cobra. Han forenede i sit maleri de nye formopløsende tendenser i efterkrigstidens kunst med sit tidligere, figurprægede billedsprog, med stadig rigere udnyttelse af materialernes muligheder.

I årene 1956-58 skabte han sig et lille, men levende interesseret publikum af samlere og gallerier i London, Bruxelles, München og Paris. Hans gennembrud blev markeret, da billedet Brev til min søn (1956, Tate Gallery, London) blev vist på verdensudstillingen i Bruxelles i 1958 på en fremtrædende plads.

I Albisola udførte Jorn i 1959 et 3 m×30 m stort keramisk relief, og året efter færdiggjordes et 14 m langt vægtæppe, Den lange rejse, begge til Århus Statsgymnasium. Billedvævningen udførtes i Paris af hans ven fra Légers skole, Pierre Wemaëre, samt fire vævere. 1962-65 prøvede han med en stor personlig, økonomisk og arbejdsmæssig indsats at realisere et 32-bindsværk om nordisk folkekunst fra oldtid til middelalder. Hertil knyttede han den franske fotograf Gérard Franceschi.

Jorn opbyggede i 1960'erne samlingen i Silkeborg Kunstmuseum til en af de største private donationer i Danmark på kunstens område med over 5500 arbejder af 150 kunstnere; han søgte forgæves at få arkitekten Jørn Utzon til at realisere en bygning til samlingerne. I 1965-66 vendte han sig med fornyet kraft mod maleri og grafik.

Hans store billede Stalingrad blev påbegyndt 1956-57; i 1966 købte han det tilbage, bearbejdede det flere gange og placerede det i Silkeborg; maleriet er optaget i Kulturkanon.

Asger Jorns malerier og grafiske arbejder fra de sidste leveår udgør et kunstnerisk højdepunkt, bl.a. farvetræsnitserien Études et surprises (1970). I 1970 realiserede han et større keramisk relief til Kulturhuset i Randers, og i 1972 udførte han to grupper af skulpturer i bronze og marmor. Jorn har tillige illustreret en lang række bøger, bl.a. broderen Jørgen Nash's Leve livet (1948), Stavrim, sonetter (1960) og Her er jeg (udgivet 1975).

Jorn malede i 1965 et 44 m2 stort vægmaleri (fordelt på flere sammenhængende vægge) i sin ven og kunsthandler Børge Birchs sommerhus på Læsø. I 1986 forærede Birch maleriet til Københavns Kommune, og efter flytning og konservering blev det deponeret i forhallen til Østre Gasværk Teater.

I 1998 overgik det til kunstmuseet ARKEN. Jorns egen gård på Læsø, Bangsbohave, som han erhvervede i 1964 og indrettede til bolig og atelier, blev 2007-09 istandsat med henblik på at fungere som refugium for kunstnere.

Under deltagelse i en international kulturkonference i Havana på Cuba udførte Jorn i 1968 en række vægmalerier i en bygning, der rummer det historiske revolutionsarkiv; temaet er Cuba før, under og efter revolutionen. En konservering af malerierne ved Fælleskonserveringen fra Danmark blev afsluttet i 2009.

Jorns forfatterskab er omfattende. Fra 1960'ernes begyndelse stammer fire bøger, der behandler filosofi, æstetik, politik og historie. Han udviklede en filosofisk metode, der byggede på tre begrebspar i modsætning til Niels Bohrs komplementaritetsprincip. Dette syn redegjorde han for i Om naturens orden (1962) og i Signes gravés (1964). Posthumt udkom Folkekunstens Didrek, ledsaget af Jørgen Sonnes og Niels Lukmans Gotlands Didrek (1978).

Asger Jorn er efter sin død blevet betragtet som den betydeligste maler i Skandinavien siden Edvard Munch, og hans centrale rolle i efterkrigstidens kunst er blevet internationalt anerkendt.

Læs også om Asger Jorn i Nordisk Mytologi og i Dansk Biografisk Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
12/02/2014
amarok
21/12/2009
Redaktionen
24/11/2009
Oprindelige forfattere
MeHa
31/01/2009
TA
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki