Astrid Noack var en dansk billedhugger. Astrid Noack var uddannet som billedskærer 1906-1910.
Hun opholdt sig 1920-1932 i Paris, hvor hun fra 1926 var elev af Adam Fischer, Charles Despiau og Paul Cornet (1892-1977). Betydningsfulde venskaber opstod her med både danske og franske kunstnere. Miljøet, studiet af egyptisk, arkaisk græsk, romansk og gotisk kunst, forenet med en helt personlig formopfattelse var grundlaget for hendes kunstneriske udvikling, der i det ofte gentagne motiv "det oprejste menneske" arbejder med spændingen mellem hvile og bevægelse, fastholdt i en stram og fast form. Det gælder fx statuen af Anna Ancher fra 1939 (i bronze ved Skagens Museum, Statens Museum for Kunst og Holstebro Kunstmuseum). Foruden helfigurer som Stående kvinde (træ, ca. 1939-1945, Göteborgs konstmuseum; medtaget i Kulturkanon), Det korsfæstede menneske (1943-1945, refugiet i Løgumkloster) og Ung mand der planter et træ (1944-1952, i bronze på Kunstmuseet i Tønder) har hun skabt mange portrætbuster.
Flere af Astrid Noacks værker er opstillet i offentlig sammenhæng, især i Holstebro, hvor der tillige på kunstmuseet findes en stor studiesamling med hendes udkast og arbejder. Fra 1933 var hun medlem af Grønningen, og hun modtog både Eckersbergs Medalje og Thorvaldsens Medalje (hhv. 1940 og 1954).
Astrid Noacks atelier i baghuset til Rådmandsgade 34 på Nørrebro i København – hvor hun boede og arbejdede under primitive forhold i perioden 1936-1950 – blev midlertidigt genåbnet i 2010 med en udstilling af hendes værker og billeder fra hendes liv med henblik på en bevaring af stedet.
Astrid Noacks Legatfond blev stiftet i 1955 til forvaltning af hendes kunstneriske arv. Fonden har deponeret en lang række af Astrid Noacks værker på Holstebro Kunstmuseum og har siden 1983 med jævne mellemrum uddelt et legat.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.