Axel Salto

Axel Salto, egl. Axel Johannes Salto, 1889-1961, dansk maler, grafiker, keramiker og forfatter, uddannet på Kunstakademiet 1909-14. Saltos kunstneriske virkefelt var bredt og hang nøje sammen med en trang til at afsøge motivets forskellige ekspressive muligheder. Den antikke myteverden, hjortefiguren og naturmystikken er gennemgående motiver i hans kunst, der kan kendetegnes ved ornamental forenkling. Salto var fra 1911 blandt de første i den gruppe af unge kunstnere, der om sommeren malede på Christiansø. Med sine ekspressive malerier med rod i renæssancens og barokkens store figurstil tilhørte han kredsen af modernismens banebrydere i Danmark. Han grundlagde og udgav 1917-20 det polemiske kunsttidsskrift Klingen og stiftede 1921 malersammenslutningen De Fire s.m. Svend Johansen, Karl Larsen og Vilhelm Lundstrøm, som han udstillede med til 1928.

Maleriet trådte efterhånden noget tilbage for de keramiske arbejder omfattende først det polykrome porcelæn for Bing & Grøndahl (1923-25), dernæst stentøj i samarbejde med bl.a. Carl Halier (1929-30) og Saxbo (1931-32) og fra midten af 1930'erne for Den Kgl. Porcelainsfabrik. Stentøjet inddelte han i tre stilarter: den riflede, den knoppede og den spirende stil. Titler som Den tingen iboende Kraft (1956, foran Thorvaldsens Museum) og Kraftens kerne (1956, Kunstindustrimuseet) afspejler tillige hans søgen mod metafysikken og naturens vækstdrama. 1951-59 ledede Salto fornyelsen af Sonnes frise på Thorvaldsens Museum; farvepudsteknikken anvendte han til flere udsmykningsopgaver. Salto har selv redegjort for sin kunst i egne gennemillustrerede bøger som Salto's Keramik (1930), Salto's Træsnit (1940) og Den spirende Stil (1949). Ovids Elskovskunsten (1917) var den første af en række klassiske bøger, han illustrerede. Han var medlem af Grønningen 1935-45 og modtog Eckersbergs Medalje i 1938 og Prins Eugens Medalje i 1959.