Jens Nielsen, 1891-1978, dansk maler. Jens Nielsen var friskoleleder i Nørre Søby og i Vejen 1915-32, begyndte at male i 1931 og udviklede sin kunst i samvær med Olivia Holm-Møller, som han ofte udstillede og rejste sammen med. Hans ekspressive landskaber og figurbilleder, de fleste med bibelske motiver, er malet i en ofte lidenskabeligt glødende kolorit med stærke lys- og farvekontraster.
Jens Nielsens Museum blev indviet 1971 i en bygning ved Nørrelandskirken i Holstebro af Inger og Johannes Exner; det blev fra 1982 udvidet med værker af Olivia Holm-Møller og med moderne religiøs kunst og fik som afdeling af Holstebro Kunstmuseum navnet Jens Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki