Faktaboks

Johan Galster
Født
1910
Død
1997

Johan Galster, 1910-1997, dansk billedhugger. Efter stenhuggerlære 1928-30 gik Johan Galster på Kunstakademiet til 1933. Galster fik sit gennembrud med Roar og Helge på Rådhustorvet i Roskilde (1933, i bronze 1939). Hans naturalistiske formsprog kom senere også til udtryk i talrige portrætbuster.

1972-94 medvirkede Galster ved renoveringen af dekorationerne til Marmorbroen og dens portaler ved Christiansborg Slot. Johan Galster havde en lang række tillidshverv, bl.a. i Dansk Billedhuggersamfund og Akademiraadet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig