Sammen med akademikammeraten Einar Utzon-Frank søgte Kai Nielsen nye udfordringer i Glyptotekets samlinger af nyere skulptur, især af Constantin Meunier og Auguste Rodin. En socialt engageret skulptur tog form med Blind almuepige (bronze 1907, Glyptoteket), mens Marmorpigen (1909-1910, Faaborg Museum) vakte stor opmærksomhed i kraft af et nyt forhold mellem motiv og materiale, der kom til udtryk i en ligeværdig betoning af skulpturen som kvinde og som stenblok.
Samtidig introducerede den de fyldige, glidende former, der kendetegner det meste af hans senere værk. I en række kvindefigurer er det erotiske motiv bærende, således i Leda med svanen (bl.a. i kalksten 1918, Glyptoteket), der udtrykker en tidstypisk drøm om kvinden i instinkternes vold, men samtidig er en stringent komponeret skulptur, opbygget over trekanten som gennemgående motiv. Kvindeskulpturerne er placeret i flere danske byer, fx Aarhuspigen (1921) ved Aarhus Stadion.
Hermen af Thorvald Bindesbøll (1909-1910, i bl.a. slebet granit i Kunstindustrimuseet) var Kai Nielsens første større arbejde som portrætkunstner. Den efterfulgtes af mindre portræthoveder af kunstnerkolleger som Niels Larsen Stevns og Ludvig Karsten, af bokseren Dick Nelson (1918) og af flere børn.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.