Aksel Jørgensen

I 1908 udstillede Aksel Jørgensen for første gang sine grafiske arbejder, heriblandt en lille serie, siden berømte træsnit til en række socialrealistiske fortællinger af Jens Pedersen (1870-1921) med titlen Hjerter (1909). Det er groft snittede billeder og stiliserede motiver i brutale sort-hvide kontraster; kongeniale med forfatterens sociale engagement og tidsånden omkring Systemskiftet. Samtidig var de revolutionerende i dansk illustrationskunst, som i det meste af 1800-tallet havde set billedkunstnernes bogtrykte arbejder reproduceret i xylografi. Med Aksel Jørgensens træsnit, trykt direkte med den skårne plade, fik kunstnernes originale arbejder igen indpas i dansk illustrationskunst.

Jørgensens grafiske værk har haft betydning for dansk grafiks udvikling. I 1920'erne arbejdede han på store træsnit til værket Nordens Guder, udgivet i 1928, og han udførte tillige ætsninger og litografier. Blandt motiverne var proletarskildringer, portrætter og selvportrætter. Aksel Jørgensen skrev om grafikkens teknikker og historie i Den sort-hvide kunst (udgivet i 1966). Et udvalg af hans tekster er optrykt i Gnisten og ilden (udgivet i 1997).

I perioden 1909-1914 arbejdede Aksel Jørgensen på en stor billedserie med temaer fra Holger Drachmanns liv og digtning til Drachmann Kroen (Lorry) på Frederiksberg.

Hans maleriske talent, der også kom til udtryk i portrætter og skildringer af byens forstæder, blev påskønnet af bl.a. kunstsamleren Chr. Tetzen-Lund, der erhvervede og bestilte en stor gruppe arbejder; udtryksformen var præget af både Rembrandt og impressionisterne.

Jørgensen disciplinerede efter 1920 sit maleri mere og mere. Han forbandt klassiske kompositions- og perspektivlove med et nøje naturstudium og undersøgte tillige farvens virkninger i rummet og på genstandene i opstillinger og figurbilleder. Desuden påtog han sig en lang række portrætopgaver, fx malede han den socialdemokratiske politiker F.J. Borgbjerg (1949, Folketinget). I 1935 blev han medlem af Den Frie Udstilling.

I perioden 1920-1953 var Aksel Jørgensen professor ved Kunstakademiet, hvor han afgørende prægede flere generationer af danske kunstnere og tog initiativet til oprettelse af en Grafisk Skole, der blev hjemsted for 1900-tallets bedste danske grafikere, heriblandt Sigurd Vasegaard, Jane Muus og Palle Nielsen. Denne generation af grafikere er blandt andet kendt under betegnelsen "Aksel Jørgensen-skolen".

Aksel Jørgensens indflydelse gjorde sig gældende i forhold til formelle færdigheder som kompositionslære, billedanalyse og tekniske færdigheder samt i høj grad i form af det engagement i sociale kunst, som han videregav til sine elever. Han udførte tillige et folkeligt pædagogisk arbejde ved bl.a. foredrags- og skribentvirksomhed og med vandreudstillinger til danske skoler.

• Danmarks billedkunst i 1900-tallets første årtier
• realisme
• socialrealisme
• grafik