Faktaboks

Niels Grønbech
Født
9. maj 1907, Frederiksberg
Død
14. maj 1991, Frederiksberg

Niels Grønbech var en dansk maler. Han gik på Kunstakademiet 1924-1930, hvor han var elev hos Aksel Jørgensen.

Han udviklede tidligt et malerisk udtryk, som var præget af en stærk fornemmelse for det rumlige. Det kredsede ofte omkring de samme motiver, fx ensomme eksistenser i isolerede rum, men også lokaliteter i København, især området omkring Frederiksberg Slot.

Grønbech, der modtog Eckersbergs Medalje i 1942, udstillede fra 1945 som medlem af Corner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig