Olaf Rude

Olaf Rude var en dansk maler. Han blev udlært som håndværksmaler i 1905 og gik 1907-1908 på Kunstnernes Frie Studieskoler.

Han debuterede i 1908 på Kunstnernes Efterårsudstilling (KE). Et ophold i Frankrig i 1911 åbnede Olaf Rudes øjne for kubismen, og på KE i 1918 viste han som en af de første i Danmark malerier, der var stærkt påvirket af Picasso og Georges Braque. Fra dette år er også de to versioner af Nature morte med franskbrød (Storstrøms Kunstmuseum og Esbjerg Kunstmuseum).

I 1924 tog Olaf Rude fast sommerophold på Bornholm, og under indflydelse af især Karl Isaksons kunst bevægede hans maleri sig ind i en ny og mere lyrisk, koloristisk betonet fase, hvor skildringen af det bornholmske landskab med dets høje lys kom i centrum. Som portrætmaler nåede Olaf Rude bemærkelsesværdige resultater, hvor han med stor psykologisk indlevelse har skildret sine modeller. Hans mest kendte malerier, som ikke hører blandt hans bedste, er to store skildringer af landskabet ved Skejten på Lolland, malet i 1954 til Folketingssalen på Christiansborg.

Olaf Rude, der fra 1916 udstillede som medlem af Grønningen, var professor ved Kunstakademiet 1953-1956. Han modtog Eckersbergs Medalje i 1924 og Thorvaldsens Medalje i 1942.