vitalisme - kunst

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Friedrich Nietzsche fotograferet i 1882 eller 1883. Efter han af helbredsgrunde måtte opgive sit professorat i Basel i 1879, boede han om vinteren i Nice eller i norditalienske byer som Venezia, Torino og Genova, mens han tilbragte sommermånederne i Sils-Maria i Øvre Engadin i det østlige Schweiz. Hans bøger udkom på et forlag i Leipzig.

vitalisme - kunst, tendens især indenfor billedkunsten i perioden omkring 1890-1940. Vitalismen er ikke nogen egentlig stilretning, men en holdning, der påvirker både naturalister, symbolister, impressionister og andre med sin dyrkelse af natur og menneske, krop og sundhed, legemsdyrkelse og sport. Vitalismen orienterer sig både efter de gamle grækeres olympiske idealer og en moderne opfattelse med udgangspunkt i Friedrich Nietzsche og Henri Bergson (élan vital).

Ordet vitalisme kommer af latin vitalis 'livgivende', af vita 'liv', og -isme.

Den kan ses som en reaktion mod den eskalerende industrialismes knægtelse af kroppen og dens frie udfoldelsesmuligheder. Af aktuelle tilskyndelser kan nævnes gymnastikpædagogen J.P. Müllers (1866-1938) bredt påagtede virke og genoplivelsen af de olympiske lege i 1896.

Allerede i 1890'erne opstår kortvarigt en egentlig vitalistisk kreds, Hellenerne på Refsnæs med bl.a. maleren Svend Hammershøi, der desuden ytrer sig i programmatiske manifester. Siden er vitalismen overvejende et individuelt anliggende med billedhuggerne Kai Nielsen og særligt Rudolph Tegner som de mest konsekvente eksponenter. 

Naturalistiske billedhuggere dyrker i vidt omfang den heroiske mandskrop under sportsudøvelse og i nordisk-mytologiske rammer, men også Fynboernes behandling af det sunde bondeliv kan henregnes til vitalismen.

Typiske eksempler på tendensen er mere alment J.F. Willumsens Sol og ungdom (1910) og mere specielt Oscar Matthiesens Svenske dragoner rider i havet (1906). Vitalismen opererer både med tabuer - som den påfaldende underrepræsentation af det nøgne, befriede kvindelegeme - og tabubrud - som Matthiesens skildring af de afklædte muskuløse ynglinge til hest. 

Vitalismen var ikke nogen isoleret dansk retning, men har paralleler i Italien (futurisme), Tyskland og det øvrige Norden, især den sene Edvard Munch. Vitalismen var heller ikke begrænset til billedkunsten, men har også sat sit præg på musik og litteratur, fx Carl Nielsens Helios Ouverture (1903) og Thøger Larsens digtning. Uden selv at være egentlig politisk blev vitalismen suspekt med fascismens og nazismens opkomst og fald.     

Den første store danske udstilling om vitalismen fandt sted 2008-09 på Fuglsang Kunstmuseum og Fyns Kunstmuseum under titlen Livslyst - Krop, landskab og vitalitet i kunsten 1890-1940.   

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
Redaktionen
07/03/2012
keuner
11/01/2011
Oprindelig forfatter
keuner
09/01/2011

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki