Chrompigmenter, omfatter en række farvede chromforbindelser; især to typer anvendes som pigmenter, nemlig de gule chromater og de grønne chromoxider.

Det mest kendte gule chrompigment er blychromat, chromgult, der vandt stor udbredelse som malerfarve fra midten af 1800-t. Farven er ikke særlig lysægte og mørkner let, derfor brugtes pigmentet kun i de billigere kunstnerfarver. Chromgult blev fremstillet ved tilblanding af hhv. blyoxid og blysulfat i nuancer fra det rødlige chromorange til rent lys gult.

De lyse, nærmest citrongule forbindelser bariumchromat (barytgult), strontiumchromat (strontiangult), calciumchromat og zinkchromat (zinkgult) er også blevet anvendt som pigmenter; zinkchromat bruges stadig i rustbeskyttende maling. Chromaterne indgår i flere grønne farveblandinger; chromgrønt betegner en blanding af blychromat og berlinerblåt. Chromaterne bruges ikke meget i vore dage, dels fordi man har moderne farver med bedre tekniske egenskaber, dels fordi de er kræftfremkaldende.

Chromoxidgrønt er et nærmest olivengrønt dækkende pigment, som er varmebestandigt; chromoxidhydratgrønt er en fyrig transparent grøn farve, der bruges meget som kunstnerfarve i både oliemaleri og akvarel. Se også chrom (forbindelser).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig