Tjærefarver, ældre betegnelse for syntetiske, organiske pigmenter eller farvestoffer. Kultjære var i midten af 1800-t. det mest almindelige udgangsstof for syntetiske, organiske forbindelser. De tidlige tjærefarver havde stor farvekraft, men ringe lysægthed. I første halvdel af 1900-t. udvikledes en række syntetiske pigmenter, som med hensyn til farveægthed var de tidligere overlegne, bl.a. azofarvestofferne, som stadig har stor udbredelse i gule, orange og røde trykfarver og malinger. Se anilinfarver.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.