almuemaleri

Almuemaleri, det dekorativt betonede maleri på døre og paneler, møbler og andet inventar samt brugsgenstande som manglebrætter og banketærskler.

Almuemaleri forekommer fra sidste halvdel af 1600-tallet, men er især blevet brugt hos bønderne i perioden 1750-1850; det kendes også fra huse i byerne og fra præstegårde.

Almuemaleriet blev udført af fastboende eller omrejsende lokale håndværkere, i Danmark overvejende anonyme, mens man i hertugdømmerne, i Dalarna og i Norge kender flere malere ved navn (se dalmålning og rosemaling).

Almuemaleriet anvendte navnlig stiliserede blomster som roser og tulipaner, ofte på en rød eller brun bundfarve; udformning og farvevalg er præget af de forskellige tids- og stilperioder, barok, rokoko og nyklassicisme.

Fra 1700-tallet optræder bibelske motiver og allegoriske figurer, enten udført efter forbilleder i 1500-1600-tallets tyske træsnit eller efter kirkernes kalkmalerier og andre udsmykninger; motiverne er dog ofte gengivet med træk fra samtidens dagligliv.

På møbler som kister, skabe og stole m.m. forekommer især blomster og blade som kranse eller ranker, ofte med initialer og årstal; dekorationen kan være malet efter skabeloner. Almuemaleriet havde gerne en symbolsk betydning og gav desuden den oprindelige ejer en mulighed for at udtrykke sin selvforståelse.

Se også folkekunst.