Faktaboks

Kaarale

Kaarale Andreassen

Født
maj 1890, Ammassalik, Grønland
Død
26. februar 1934, København
"Motiv fra et østgrønlandsk sagn", 1927-1928
I denne tegning af Kaarale fra 1927-1928 løfter en fanger sin harpun mod et havvæsen, tupilak, der er halvt sæl halvt menneske og med en bjørneluffe og fugleklo.
"Motiv fra et østgrønlandsk sagn", 1927-1928
Af /Statens Museum for Kunst.

Kaarale var en grønlandsk tegner, maler og overkateket.

Kaarale voksede op i en familie af åndemanere, og med en udpræget fortællende evne gengav han i sine naivistisk-realistiske værker den inuitiske sagnverdens mystik og gru. Sammen med Peter Rosing var han med til at indsamle de gamle sagn, og han illustrerede bl.a. Knud Rasmussens Myter og Sagn fra Grønland bind 1 (1921).

Kaarale er repræsenteret på Det Kongelige Bibliotek, Kobberstiksamlingen og Nationalmuseet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig