• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kristusbilleder

Oprindelig forfatter HJFr Seneste forfatter Redaktionen

Kristusbilleder. Billedskæreren Claus Bergs store krucifiks i Vindinge Kirke på Fyn er udført ca. 1520 af bemalet egetræ. I en ekspressiv realisme er den lidende, tornekronede Kristus med det næsten flagrende lændeklæde skildret i overensstemmelse med senmiddelalderlig opfattelse af den korsfæstede. Korsets ender smykkes af de fire evangelistsymboler.

Kristusbilleder. Billedskæreren Claus Bergs store krucifiks i Vindinge Kirke på Fyn er udført ca. 1520 af bemalet egetræ. I en ekspressiv realisme er den lidende, tornekronede Kristus med det næsten flagrende lændeklæde skildret i overensstemmelse med senmiddelalderlig opfattelse af den korsfæstede. Korsets ender smykkes af de fire evangelistsymboler.

Kristusbilleder, De ældste bevarede billeder af Jesus stammer fra 200-t. i form af malerier i katakomber og relieffer på sarkofager.

Det er ikke egentlige portrætter af Jesus, mangfoldigheden i skildringerne er iøjnefaldende, og typerne varierer afhængigt af de sammenhænge, billederne indgår i.

Der optræder to hovedtyper: Jesus er som regel ungdommelig og skægløs, når han udøver mirakler, eller der på anden måde udtrykkes guddommelig magt og sendelse, mens den langhårede og skæggede skikkelse er den foretrukne, når han først og fremmest anskues som mesteren, der forkynder et budskab; her har det ligget ligefor at skildre Jesus som den typiske (fx stoiske) filosof.

Denne skelnen mellem de to typer sås endnu i den tidlige byzantinske kunst i 500-t., fx i koret i San Vitale-kirken i Ravenna. Fra 500-t. blev den mørke, langhårede, skæggede Jesus gradvis den foretrukne. Endnu i den karolingiske og ottonske kunst i 700-800-t. og omkring årtusindskiftet ses den førstnævnte type hyppigt, men herefter blev den undtagelsen.

Fra den oldkristne kunst og middelalderen igennem vises Jesus som regel iklædt romersk dragt, gerne toga med clavusbånd (de indvævede eller påsyede borter, der anvendtes af romerne som værdighedstegn).

Kristusbilleder. Bertel Thorvaldsens næsten 3,5 m høje statue over alteret i Vor Frue Kirke i København (siden 1924 Københavns Domkirke) fremstiller Jesu ord: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matth. 11,28), men sårmærkerne på hænder og fødder viser, at Kristus samtidig skal opfattes som genopstanden, som dødens overmand. Statuen blev modelleret i 1821, udført i marmor 1827-28 og opstillet i 1839 tillige med Thorvaldsens 12 apostelstatuer. Ved indvielsen af Vor Frue Kirke i 1829 var alle 13 statuer opstillet i form af midlertidige gipsmodeller. Thorvaldsens Kristus vandt i 1800-t. og langt ind i 1900-t. stor udbredelse i form af miniatureudgaven, som Den Kgl. Porcelainsfabrik fremstillede i biskuit. Den knælende engel, der holder dåbsfadet, modellerede Thorvaldsen i 1827-28 og fuldendte i marmor i 1833.

Kristusbilleder. Bertel Thorvaldsens næsten 3,5 m høje statue over alteret i Vor Frue Kirke i København (siden 1924 Københavns Domkirke) fremstiller Jesu ord: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matth. 11,28), men sårmærkerne på hænder og fødder viser, at Kristus samtidig skal opfattes som genopstanden, som dødens overmand. Statuen blev modelleret i 1821, udført i marmor 1827-28 og opstillet i 1839 tillige med Thorvaldsens 12 apostelstatuer. Ved indvielsen af Vor Frue Kirke i 1829 var alle 13 statuer opstillet i form af midlertidige gipsmodeller. Thorvaldsens Kristus vandt i 1800-t. og langt ind i 1900-t. stor udbredelse i form af miniatureudgaven, som Den Kgl. Porcelainsfabrik fremstillede i biskuit. Den knælende engel, der holder dåbsfadet, modellerede Thorvaldsen i 1827-28 og fuldendte i marmor i 1833.

Til tider understreges hans høje rang ved farvevalget, som når togaen er i den kejserlige purpur, og clavusbåndene er gyldne.

I middelalderkunsten var et særlig væsentligt motiv "Verdensherskeren", i den ortodokse byzantinske kunst kaldet kosmokrator eller pantokrator og anbragt som maleri eller mosaik i kirkens hovedkuppel.

I Vesteuropa, hvor motivet ikke sjældent ses som kalkmaleri i apsishvælvingen, er betegnelsen majestas domini, Herren i sin majestæt.

Fra og med renæssancen blev variationsrigdommen stadig større. Blandt de hyppigst forekommende Kristusfremstillinger er: Smertensmanden, hvor Jesu martrede legeme fremvises; nådestolen, hvor Faderen fremholder den korsfæstede søn; pietà, hvor Maria bærer sønnens døde legeme på sit skød; ecce homo, hvor Pilatus fremstiller den piskede og tornekronede Jesus for mængden.

Se også krucifiks, ligklædet fra Torino og Veronikas svededug.

I nyere dansk tradition har navnlig Bertel Thorvaldsens Jesusskulptur fra 1821 i Vor Frue Kirke i København betydet meget for vore forestillinger om, hvordan Jesus så ud.

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Kristusbilleder Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    MSH