• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dødedans

Oprindelig forfatter PKN Seneste forfatter Redaktionen

Dødedans. Freskomaleri fra ca. 1410 i klosterkirken Saint-Robert i La Chaise-Dieu i Midtfrankrig. I dette udsnit af den 2 m høje og 26 m lange dødedans i kirkens kor ses bl.a. pave og kejser, kardinal og konge, der bydes op til dans af de døde. Fremstillingen gav inspiration til komponisten Arthur Honeggers oratorium La Danse des morts (1940) med libretto af forfatteren Paul Claudel.

Dødedans. Freskomaleri fra ca. 1410 i klosterkirken Saint-Robert i La Chaise-Dieu i Midtfrankrig. I dette udsnit af den 2 m høje og 26 m lange dødedans i kirkens kor ses bl.a. pave og kejser, kardinal og konge, der bydes op til dans af de døde. Fremstillingen gav inspiration til komponisten Arthur Honeggers oratorium La Danse des morts (1940) med libretto af forfatteren Paul Claudel.

dødedans, fr. danse macabre, allegorisk dans med døde og levende mennesker. I senmiddelalderens billedkunst i 1400- og 1500-t. er dødedansen ofte fremstillet som en kædedans med skiftevis skeletter og mennesker i alle aldre og sociale lag, fra pave til bonde.

Dødedansen er et memento mori, der viser, at alle er lige for døden. Mest berømt er Døden fra Lübeck, malet ca. 1465 af Bernt Notke som en ca. 30 m lang frise i Marienkirche i Lübeck (ødelagt under 2. Verdenskrig); i Danmark findes en dødedans i Nørre Alslev Kirke på Falster, udført af Elmelundeværkstedet ca. 1480. Blandt de grafiske fremstillinger er Hans Holbein d.y.s træsnitserie Dødedans, udført 1523-26.

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. dødedans Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    MSH