Osmannerriget - billedkunst og arkitektur

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Istanbul. Sultanmoskéen Süleymaniye Camii opført 1550-56 for sultan Süleyman 1. af arkitekten Sinan. Foto 2011.

Kunsten i Osmannerriget betegner et af højdepunkterne i den islamiske kunst. Med centrum i Istanbul udvikledes i 1400-t. et nyt form- og ornamentsprog. I arkitekturen opstod centralkuppelmoskéen, hvor arkitekten Sinans Süleymaniye-kompleks fra 1550'erne blev normgivende.

Monumentale badeanlæg, basarer, skoler og hospitaler opførtes af fint tilhugne sten; pavilloner og kiosker ses fx i sultanpaladset Topkapı Sarayı i Istanbul.

Væggene dækkedes af fliser i en farveskala, der ligesom på fajancerne er blå, grøn, sort og bolusrød på hvid bund. Ornamentikken viser stiliserede blomster, planter og kalligrafi i mønstre, hvor granatæble og tulipan dominerer; de ses også på silke- og fløjlsstoffer samt knyttede og vævede tæpper. Bogmaleriet blomstrede med bl.a. koranmanuskripter og figurrige kompositioner i historiske værker.

Osmannerriget. Panel af keramiske fliser (frittegods), fra İznik, Tyrkiet; ca. 1540. Davids Samling. Fliserne danner et blomstermotiv i en raffineret farvesammensætning: klar blå, turkis, vissengrøn og hvid. Rosenbusken, hyacinten og tulipanen blev populære motiver på İznik-fajancernes fade, kander og ikke mindst fliser. Fliserne kan stadig ses på de ældre tyrkiske bygningsværker. Det lille motiv øverst i højre hjørne er det kinesiske skymotiv.

Kalligrafiske mesterværker skabtes ikke kun på fliser, men især i tugraer, sultanens ornamentalt udformede signatur på love og bekendtgørelser.

Den osmanniske kunst omsatte indtryk fra Vestens kunst og gav inspiration til Europas kunst. Se også islamisk kunst og billedkunst i Tyrkiet.

Læs mere om Osmannerriget. 

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Osmannerriget. Panel af keramiske fliser (frittegods), fra İznik, Tyrkiet; ca. 1540. Davids Samling. Fliserne danner et blomstermotiv i en raffineret farvesammensætning: klar blå, turkis, vissengrøn og hvid. Rosenbusken, hyacinten og tulipanen blev populære motiver på İznik-fajancernes fade, kander og ikke mindst fliser. Fliserne kan stadig ses på de ældre tyrkiske bygningsværker. Det lille motiv øverst i højre hjørne er det kinesiske skymotiv.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
13/02/2013
Oprindelig forfatter
MG-J
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki