Dansk Kunstnerråd, kunst- og kulturpolitisk samarbejdsorganisation for danske kunstneres organisationer, stiftet 1971. Medlemmerne tæller bl.a. Billedkunstnernes Forbund, Akademisk Arkitektforening, Dansk Forfatterforening, Dansk Komponist Forening, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Musikerforbund, Dansk Artistforbund og Danske Filminstruktører. Dansk Kunstnerråd varetager kunstens og de professionelle kunstneres interesser i samfundsmæssig sammenhæng og fungerer som et forum for udveksling af synspunkter og erfaringer, bl.a. ved at sørge for repræsentation i råd, udvalg og komitéer, der har kunst- og kulturpolitisk betydning.