• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kunstforeningen

Oprindelige forfattere CC og PKN Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Læs også
kunstmaler
Det Kongelige Danske Kunstakademi
Kunstakademiet

Det er de mest læste artikler i emnet Kunstens institutioner
Til forsiden

Kunstforeningen, i København blev stiftet 1825 efter tysk forbillede på initiativ af overkrigskommissær Johan Christian Fick (1787-1864), der blev dens første formand.

Malerne C.W. Eckersberg, J.L. Lund og J.P. Møller var medstiftere s.m. kunsthistorikeren N.L. Høyen, arkitekten G.F. Hetsch og kunstakademiets sekretær J.M. Thiele.

Fra 1829, da offentligheden fik lejlighed til at tegne medlemskab, var Kunstforeningens formål at støtte dansk billedkunst gennem indkøb af værker til bortlodning, udgivelse af grafik efter malerier og senere gennem udstillingsvirksomhed.

I 1828 vistes en omfattende udstilling af Jens Juel, og i tidens løb har Kunstforeningen, der har til huse på Gammel Strand i København og har skiftet navn til Gl Strand, vist retrospektive udstillinger af de fleste betydelige danske kunstnere foruden særudstillinger af både dansk og udenlandsk kunst med vægt på samtidens udtryksformer og perspektiver.

Kunstforeningens hjemmeside



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Kunstforeningen Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik