Kunstindeks Danmark, KID, det centrale register over kunstværker i danske museer og samlinger, oprettet i 1985 og siden 1996 tilgængelige via internettet. KID, der drives af Slots- og Kulturstyrelsen, indeholder oplysninger om ca. 200.000 (2011) kunstværker af danske og udenlandske kunstnere. Den digitaliserede version af 4. udgave af Weilbachs Kunstnerleksikon (1994-2000) udgør med sine biografier af næsten 8000 billedkunstnere og arkitekter, kunsthåndværkere og designere en integreret del af KID.