Roger Fry, 1866-1934, britisk kunsthistoriker, kritiker og maler. Fry var en af de tidligste forsvarere for modernismen og gennem sin kritik en central skikkelse i udviklingen af den formalistiske teori om denne kunst, ikke mindst gennem bogen om Cézanne. A Study of his Development (1927, en version på da. 1929).
Fry var en af grundlæggerne af det kunsthistoriske tidsskrift The Burlington Magazine og skrev i øvrigt bl.a. Vision and Design (1920), Architectural Heresies of a Painter (1921) og Reflections on British Painting (1934). Fry fik også betydning for en fornyelse af brugskunsten og ledede 1913-19 forretningen The Omega Workshop i London.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki