• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jacob Burckhardt

Oprindelig forfatter HGam Seneste forfatter Redaktionen

Jacob Burckhardt, 25.5.1818-8.8.1897, schweizisk kultur- og kunsthistoriker, professor i Basel 1858-93.

Jacob Burckhardt studerede oprindelig teologi, men under studier i Berlin 1839-43 hos bl.a. Johann Gustav Droysen, Leopold von Ranke og Franz Kugler vaktes hans interesse for kunsthistorie og for Italien.

Han var jævnligt på rejse der og skrev bl.a. Der Cicerone (1855), en slags guide for kunstinteresserede Italiensfarere, samt flere værker om Grækenland i oldtiden, om det sene romerske rige m.m.

Først og fremmest må dog nævnes Jacob Burckhardts banebrydende hovedværk Die Kultur der Renaissance in Italien (1860, da. Renaissancens Kultur i Italien, 1903), hvori han fremfører to afgørende faktorer som grund til det store brud i europæisk kulturhistorie, som fandt sted med 1400-t.s italienske renæssance: en særlig italiensk folkeånd samt den genopdagede antikke kultur og kunst.

Samspillet mellem disse faktorer muliggjorde udviklingen af et nyt samfund og en ny ubunden, skabende, selvstændig mennesketype, som inden for kunst, filosofi, videnskab, kultur og livsholdning lagde grunden til den moderne verden.

Jacob Burckhardts skarpe skelnen mellem middelalder og renæssance blev bestridt af den følgende generations middelalderhistorikere, der fremhævede middelalderen som det store nybrud i Europas historie.

Debatten har siden bølget frem og tilbage, men renæssancebegrebet synes dog at være kommet for at blive, måske bl.a. fordi en historiker som Denys Hay har udvidet renæssancetiden til at dække perioden 1300-1600, der ubestrideligt ændrede Europas historie.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Jacob Burckhardt Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik