Faktaboks

Władysław Tatarkiewicz
Født
3. april 1886
Død
4. april 1980

Władysław Tatarkiewicz var en polsk filosof og kunsthistoriker. I perioden 1915-1962 var han professor i Warszawa.

Tatarkiewicz havde livet igennem en fremtrædende position i polsk kulturliv. Under den tyske besættelse måtte han gå under jorden, men fortsatte i hemmelighed sin undervisning.

Hans hovedværk om æstetikkens historie, Historia estetyki, 1-3 (1962-1967), er en klassiker på området og findes oversat til tysk og engelsk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig