Lise Bek er en dansk kunsthistoriker. Hun fik sin Doktorgrad i Filosofi (Dr. phil.) i 1980 og var professor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet fra 1990 til 1996. Antikkens og renæssancens arkitektur, billedkunst og æstetik er det gennemgående emne for Lise Beks videnskabelige arbejder. Hun er en førende specialist i renæssancearkitekten og teoretikeren Leon Battista Albertis skrifter. Hendes studier af rumbegrebet har, bl.a. i pionerværket Virkeligheden i kunstens spejl (1988), formidlet et nysyn på kunsten og vores opfattelse af omverdenen. Siden 1980'erne har Lise Bek engageret sig i moderne by- og landskabsplanlægning, og mange af hendes bøger og artikler er udpræget tværfaglige. I 2000 udgav hun en kommenteret oversættelse af renæssancehumanisten Leon Battista Albertis afhandling om billedkunsten De Pictura/Della Pittura fra 1435-36.
Lise Bek
Faktaboks
Lise Bek
- Født
- 1936
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.