Troels Andersen, f. 1940, dansk kunsthistoriker. I 1961 var Troels Andersen blandt stifterne af Den Eksperimenterende Kunstskole (se Eks-skolen), og han forbandt siden et engagement i samtidskunsten med et internationalt værdsat kunsthistorisk arbejde vedr. revolutionstidens russiske kunst, især Kazimir Malevitjs skrifter. Senere fulgte bøger om danske kunstnere som Albert Gottschalk, J.A. Jerichau, Vilh. Bjerke-Petersen og Sonja Ferlov Mancoba.
Troels Andersen har redigeret flere kunsttidsskrifter og endvidere formidlet Asger Jorns kunstneriske og teoretiske værk, bl.a. i en stor biografi om Jorn (1994-97, ny udgave 2011). Til hans formidling af Asger Jorns livsværk hører en udstilling og påbegyndt publicering (1995) af Jorns og Gérard Franceschis store fotografiprojekt, 10.000 års nordisk folkekunst.
Troels Andersen var 1973-2004 leder af Silkeborg Kunstmuseum. (nu Museum Jorn). Han modtog Høyens Medalje i 1996.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki