Vilhelm Wanscher, 1875-1961, dansk kunst- og arkitekturhistoriker. Fra ca. 1900 udfoldede Wanscher en flittig skribent- og kritikervirksomhed (ved dagbladet Politiken 1907-40), der bl.a. fik indflydelse på en række unge arkitekter og billedkunstnere, især J.A. Jerichau. Fra 1915 var han docent i arkitekturhistorie, 1928-45 professor ved Kunstakademiet.
Vilhelm Wanschers omfattende forfatterskab behandler hele den vestlige kunsts historie. Grundsynet, anlagt både som målestok og som ideal, er den "store stil", navnlig som den kom til udtryk i renæssancen og barokken. Hans kendteste bog, Den æsthetiske Opfattelse af Kunst (1906), behandler dels arkitektur og billedkunst, dels digtning. Vilhelm Wanschers kunstteori holder sig konsekvent inden for rammerne af det synlige kunstværk. Hans fortrolighed med formsproglige problemer må også ses i lyset af hans egen virksomhed som billedkunstner, bogtilrettelægger og arkitekt. Han skrev monografier om Rafael (1919, eng. 1926) og Michelangelo (fr. 1940, da. 1944) samt de af ham selv illustrerede Architekturens Historie, 1-3 (1927-31) og Danmarks Architektur (1943).
I besættelsesårene 1940-45 havde visse af Vilhelm Wanschers meningstilkendegivelser et tyskvenligt præg, hvad der medvirkede til hans isolerede stilling efter hans afgang som professor.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.